Hvis der skulle komme et menneske forbi af Thomas Korsgaard

Bogens forsideSørgmunter debutroman om en problematisk opvækst for enden af verdens længste grusvej.

Thomas Korsgaards debutroman er mest sørgelig, men ind i mellem også lidt komisk, som der hvor knægten henter flasker ud af Brugsens flaskerum og putter dem i automaten igen. God idé, men han skulle ikke have gjort det mere end én gang samme dag. I Skives opland er man ikke ligefrem anonym.

Tue vokser som sagt op for enden af verdens længste grusvej, nærmere bestemt i Nørre Ørum uden for Skive. Gården har set bedre dage, det går faktisk skidt, familien er økonomisk i lommen på farbror Chresten. Denne og farmoren undlader heller ikke at gøre opmærksom på den manglende taknemmelighed ved enhver given lejlighed.

Tue har det ikke fra fremmede, faren er også lidt af en fusker – måske for ikke kun at være afhængig af broren, men også fordi sådan er han.

Moren lider af en depression efter et dødfødt barn og tilbringer dage og nætter foran pc’en, hvor hun spiller om penge, som hun låner af sin papfar – og taber. Hun  har haft en snak med en psykolog, men ”hvorfor F… skal man betale penge for at snakke? Hun har da masser her hun kan snakke med!” ”Hun skal bare tage sig sammen!” og ”Op på hesten igen”. De mange talemåder, som også udgør titlen, gennemsyrer bogen. Talemåder, som er ressourcesvage menneskers måde at tolke verden på.

Der er ikke tvivl om, at forældrene forsøger at elske deres tre børn, men ikke magter det, De har ikke ressourcerne, hverken de økonomiske eller følelsesmæssige, til at give dem en god opvækst. Opdragelsen veksler mellem tæsk den ene dag og et kejtet klap på skulderen den næste. Det værste – i mine øjne – er farens nedgøren af sønnen. Hvordan kan man have tillid til en far, der ydmyger en, gør grin af en, udleverer en – og så siger at han elsker en?

Det er en slags udviklingsroman, der følger Tue fra ca. 12 år til han bliver ca. 18, men ikke i en direkte fortalt historie. Den består af episoder, beskrivelser af familiebegivenheder, hvor forholdet mellem familiemedlemmerne præciseres. Men henad vejen modnes drengen, for dum er han ikke – bare usikker og derfor spiller klassens klovn.

Thomas Korsgaards debutroman er velskrevet uden at være prangende i sproget, den er skrevet lige ud af grusvejen med en meget velfungerende dialog.

Jeg fandt det en lidt svær bog at læse p.gr.a. de deprimerende liv, den skildrer, og et par gange måtte jeg simpelthen lægge den fra mig og læse noget andet. På mange måder minder den mig om min barndom i 1950’erne i en flække på Djursland, men handlingen er nutidig.

Der er så dejligt ude på landet, og der summer af sol over engen her, hvor jeg i skrivende stund sidder, kun få km fra Nørre Ørum. Solen er brudt igennem efter et par dages grå/regnvejr, skoven står lysegrøn og mælkebøtterne skriggule. Her råder kun fred og venlighed, men hvad ved jeg om hvad der sker for enden af verdens længste grusvej. Det ”udkantsdanmark”, Korsgaard skildrer genkendes måske af nogen, men ikke af andre. Folk, jeg kender på egnen, siger at det er verdens bedste sted at bo – måske undtagen lige de foråsdage, hvor gyllesprederne har travlt.

Ifølge dagspressen er ikke alle lige enige i, hvad der skete i forfatterens barndomshjem. Selv siger han dels at det er selvoplevet og dels at det er fiktion. Hans søskende kan ikke genkende hans oplevelser, og det har der været en del skriverier om i pressen. Så meget at Skive Bibliotek besluttede at aflyse et arrangement med forfatteren og afholde det på et tidspunkt, hvor gemytterne forhåbentlig var faldet lidt til ro.

Enhver barndom adskiller sig vel fra de andres, og det er måske den ældste, der må slå de største slag. Men man mener måske også ”at det er en dårlig fugl, der skider i sin egen rede” for at blive i bogens talemåde-verden.

Thomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbi
Lindhardt & Ringhof, 2017. 314 sider

Bogen er modtaget til anmeldelse fra forlaget

Udgivet i Anmeldelser, Barndom, Danmark, Familien, Udviklingsroman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Hvis jeg skulle til Vild Med Ord 2017 …

Årets program er spækket med gode navne, Morten Pape, Helga Flatland, Christina Hesselholdt – og mange, mange flere

Vild Med Ord 2017, nu med undertitlen Aarhus Litteraturfestival, løber af stablen i den kommende weekend, og jeg skal love for at det er et program, der vil noget.   Læs resten

Udgivet i Artikler, Litteraturfestivaler | Tagget , | Skriv en kommentar

Ny skønlitteratur – maj 2017

CollageForårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a. en dansk kærlighedskrimi, en murstensroman af Paul Auster, en argentinsk klassiker og meget, meget mere.   Læs resten

Udgivet i Ny skønlitteratur | Tagget , | 2 kommentarer

Ny skønlitteratur – april 2017

KejserkroneI denne måned kan vi bl.a. glæde os over nyt fra Bent Haller, Elizabeth Strout og Delphine de Vigan.    Læs resten

Udgivet i Ny skønlitteratur | Tagget | Skriv en kommentar

Teknisk uheld 😩

Indlægget med april måneds udgivelser er blevet kraftigt forsinket, først af en Krimimesse, dernæst af en influenza og endelig af en usamarbejdsvillig pc – skærmen har lagt sig ned ☹️.

Håber det snart ordner sig, i mellemtiden vil jeg læse bøger og drikke rødvin.

God påske 🐣🐣🐣

Udgivet i Nyhed | 3 kommentarer

Krimimessen 2017 – set i bakspejlet

CollageKrimimessen 2017 overgik igen sig selv, både hvad arrangementer og besøgstal angår.

Læs resten

Udgivet i Artikler, Krimi, Litteraturfestivaler | Tagget | Skriv en kommentar

Der ligger en bunke krimier på mit bord

En bunke krimierNedtællingen er startet, om mindre end 24 timer slår Fængslet i Horsens atter dørene op for krimielskere af alle køn, farver og aldre.  Læs resten

Udgivet i Artikler, Litteraturfestivaler | Tagget | Skriv en kommentar

Krimispecial 2017

Fængslet, HorsensÅrets krimimesse står for døren, og som det  efterhånden er blevet tradition, spytter forlagene krimier ud, som var de betalt for det. Det regner de selvfølgelig også med at blive :-).  Læs resten

Udgivet i Krimi, Ny skønlitteratur | Tagget , , | Skriv en kommentar

10 literary mothers – the good, the bad and the ugly

Det er tilsyneladende Mors Dag hos vore engelske og irske broderfolk. I den anledning har min kollega på Bookertalk publiceret denne liste over bøger, der portrætterer gode – og ikke så gode mødre. God fornøjelse ❤

BookerTalk

It’s Mothering Day in the UK today – or to give it its secular name, Mother’s Day. A day when we are asked to show our appreciation for the women who brought us into the world. Mothers in books, just as they do in real life, come in all shapes and sizes. Some epitomise wisdom; love and thoughtfulness; others, well shall we say, reflect less desirable qualities.

To mark this day here’s a list of the good, the bad and the decidedly horrid mothers in literature.

Role model mothers

Mrs March: Little Women by Louisa M Alcott

Idealised motherhood as seen in this 1949 film version of Little Women

If you’re looking for a vision of maternal perfection, look no further than Mrs March (also known as Marmee) in Little Women by Louisa M Alcott. She’s left to look after the home and her four daughters while her husband goes…

View original post 1.276 more words

Udgivet i Lister | Tagget , , | Skriv en kommentar

The girl on the Train af Paula Hawkins

Bogens forsideRachel er ikke et troværdigt vidne – hun drikker nemlig. Udmærket spændingsbog i Domestic Noir-genren med en fremragende skildring af en alkoholiker.  

Det er et par år, siden jeg læste ‘The Girl on the Train’ af Paula Hawkins. Den danske titel, ‘Kvinden i toget’, er faktisk bedre, for Rachel er ikke en “pige”,  hun er en kvinde med problemer.   Læs resten

Udgivet i Anmeldelser, domestic noir, England | Tagget , , | Skriv en kommentar