Gemt er ikke glemt

Fyrmesterens datter af Ann RosmanDen svenske skærgård er idyllisk – især om sommeren, men under overfladen gemmer der sig hemmeligheder, som kommer for dagen ved fundet af et mumificeret lig.

Efter at være kørt lidt træt i svenske skærgårdsfemikrimier blev jeg virkelig positivt overrasket over dette nye skud på stammen. Ann Rosman tegner et varmt og kærligt portræt af Marstrand og præsenterer læseren for en troværdig hovedperson i kriminalassistent Karin Adler. Hun har også personlige problemer, men håndterer dem realistisk og modent, og forfatteren lader dem ikke fylde for meget i bogen.

Karin Adler har også vigtigere ting at bekymre sig om end en egocentrisk ex-kæreste. Et mumificeret lig bliver fundet i et tilmuret rum på en ø uden for Marstrand, afdækningen af hans identitet og hvorfor han endte sine dage der, tager al hendes tid – også efter at sagen er erklæret løst. Der er noget der ikke stemmer.

Vi føres tilbage til Marstrands jetset i 1960’erne begyndelse, dels som følge af Karins opklaringsarbejde, men også i erindrings-flashbacks, og vi bliver bl.a. præsenteret for en af de smukkeste kærlighedshistorier, jeg har læst i en kriminalroman, og for en mere end 40 år gammel sammensværgelse. De, der dengang udgjorde Marstrands jetset, er i dag Marstrands borgerskab, og de har hemmeligheder, som de ikke skyr nogen midler for at holde lige så velbevarede som liget – der bare er en af dem.

Ann Rosman: Fyrmesterens datter

Punktum, 2010. 299 sider
Originaludgave: Fyrmästarens dotter, 2009
Oversat af Rikke Toft Kleemann

Første gang publiceret på Krimisiden 03.01.2011

Læs også min anmeldelse af Sjælekisten af Ann Rosman

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s