Komedie i mol af Hans Keilson

Bogens forsideNænsom og fin lille bog om menneskelige relationer i umenneskelige tider

Da Vim og Marie indvilger i at skjule en jødisk perfumehandler under 2. Verdenskrig, ved de at de udsætter sig selv for fare. De ved også at deres liv vil ændre sig i den tid det tager, måske for evigt. For ingen ved hvor længe situationen er nødvendig. Hvornår slutter krigen? Hvem vinder?

En udgang, de ikke havde taget højde for, var at ”deres” jøde fik lungebetændelse og døde. Hvad gør man med et jødisk lig i et land besat af Nazi-Tyskland? Hvordan opfører man sig ”normalt” når man har mistet en person der ikke eksisterer, men som man alligevel har knyttet sig til? Hvordan sørger man usynligt?

Sideløbende med overvejelserne omkring de praktiske forhold i forbindelse med Nicos død, hører vi om det forhold der opstår mellem de tre, der skal lære at bo sammen under underlige forhold. Især Marie, der går hjemme, knytter sig til deres ”logerende”, spørger forsigtigt, nænsomt og lidt nysgerrigt ind til det at være jøde, spekulerer meget over hvordan det er ikke at kunne gå ud, bo i et værelse der i løbet af få greb kan komme til at ligne et almindeligt ubeboet gæsteværelse, altid at leve i undtagelsestilstand – at være en ikke-person. En enkelt forglemmelse gør at de selv kommer til at opleve det på egen krop.

‘Komedie i mol’ er en meget fin lille bog om menneskelige relationer i umenneskelige tider. Komedie i mol? Jovist, tonen er anslået efter tiden og den alvorlige situation, men undervejs er der mange scener hvor læseren må trække på smilebåndet. Forfatteren har en egen evne til at beskrive de små ting der udgør hverdagen – også i en unormal situation. Det lyder banalt, men det er det ikke. Det er en nydelse at læse Hans Keilsons lille kammerspil, og jeg kan kun håbe at der kommer mere i dansk oversættelse.

Hans Keilson, der døde som 101-årig i 2011, var selv tysk jøde, han måtte forlade Tyskland i 1930’erne og slog sig ned i Holland. Her måtte han efter den tyske besættelse gå i skjul, så han har på sin krop og ikke mindst sit sind følt hvordan det var at blive en bleg, tynd ikke-person. Kort før hans død blev hans forfatterskab genopdaget og oversat.

Hans Keilson: Komedie i mol

Klim, 2012. 127 sider
Originaltitel: Komödie in Moll. 1947
Oversat af Aino Roscher

Også anmeldt på Litteratursiden

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelser, Historisk roman, Holland, Psykologisk roman og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s