En pige og en dreng af Morten Brask

Bogens forsideUendelig smukt skrevet roman om kærlighed og sorg.

Da jeg var redaktør på Litteratursiden ”opfandt” jeg et nyt litterært begreb: Mig-og-min-blodprop bøger, svarende lidt til det, Jes Stein Pedersen i Politiken/Bøger d.1/6/2013 kalder “erfaringsudvekslingslekture”. Et menneske har gennemgået en svær sygdom eller en traumatisk oplevelse og skriver sig ud af det som terapi. Bogen har de bedste intentioner og kan måske hjælpe andre i samme situation, men litteratur er det ikke nødvendigvis. Ligesom man heller ikke bliver forfatter af at udgive en bog.

Morten Brasks nyeste roman, ‘En pige og en dreng’ bygger på “hændelser i forfatterens liv”, som forlaget vist har udtrykt det, men her drejer det sig om litteratur. Morten Brask er nemlig forfatter, og han kan skrive så englene synger – eller i dette tilfælde græder.

Uendeligt enkelt og smukt fortæller bogen om et par, det kunne være “de smukke unge mennesker”. Alt er perfekt, de er forelskede, lykkelige – men: Hun vil have barn, han vil gerne vente, er ikke klar. Da hun stiller ham et ultimatum, giver han sig, men så enkelt er det ikke. Hun bliver ikke gravid, og til sidst er kunstig befrugtning den eneste udvej. Resultatet er tvillinger, en pige og en dreng, men de fødes alt, alt for tidligt, og de får kun få dage med deres bittesmå børn.

Som regel skrives romaner om abort og for tidligt fødte børn ud fra morens synspunkt, men her er det manden, der fortæller. I sorgprocessen er det også moren, der fokuseres på. Men farens sorg, den far der fik en åbenbaring, da han sad med hånden om sin lille søn, mærkede hans bevægelser og reaktioner, så pigens små foldede hænder, er der ikke andre end hans forældre, der erkender.

Morten Brask beskriver meget smukt faren, den navnløse fortællers følelser hele vejen gennem processen, fra den nølende far til den sørgende far – og til den endelige forløsning.

Ligeledes opleves bedsteforældrenes sorg. I en meget smuk scene fra hospitalets neonatalafdeling ser fortælleren sine forældre gå ned ad gangen. De ser ham ikke og, som han betragter dem, bemærker han at de er blevet gamle, som de går der, hånd i hånd, lidt duknakkede.

Morten Brask er en forfatter der kan sit håndværk. Han mestrer den fine balancegang at skrive denne historie uden at forfalde til sentimentalitet. Se, dét er en rigtig forfatter!

Morten Brask: En pige og en dreng.

Politikens Forlag, 2013. 218 sider

SE OGSÅ:
Litteraturliste: Sorg (Litteratursiden)

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelser, Danmark, Kærlighed, Psykologisk roman og tagget , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til En pige og en dreng af Morten Brask

  1. Gitte siger:

    Meget gribende anmeldelse. Jeg vil så gerne læse denne bog, selv om jeg er sikker på det vil være en barsk omgang læsning!
    Knus Gitte, boghylden.wordpress.com 🙂

  2. Marit siger:

    Tak for din kommentar, Gitte. Det er en vidunderlig og velskrevet bog, men også barsk. Du har en fin blog, som jeg har tilladt mig at følge 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s