Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn

Bogens forsideUnderholdende psykologisk thriller om et ægteskab, hvor alt går så gruelig galt

Dreng møder pige i det tjekkede, kreative miljø i New York. Begge er journalister og skriver for glittede magasiner, de gifter sig og flytter ind i en stor, komfortabel lejlighed på Manhattan. Nick er charmerende på en drenget måde, og Amy er ”utrolige Amy”, hendes forældres bestsælgende børnebogsserie om pigen Amy. Det giver penge i kassen, også til det unge ægtepar.

Alt er godt, indtil krisen rammer de glittede magasiner. Først bliver Nick fyret, derefter Amy, og som en dyd af nødvendighed flytter de til Nicks fødeby ved Mississippi, hvor hans mor er døende, og hvor de kan få et billigt hus. Nick sætter resten af Amys formue i en bar, som han driver sammen med sin tvillingesøster.

Nu går det for alvor galt, de går hinanden på nerverne, taler ikke sammen uden at skændes, og på deres 5-års bryllupsdag forsvinder Amy sporløst fra huset efter tegn på kamp. Hvad er der sket? Naboen kan bevidne at de dagen før skændtes, så det bragede, for åbent vindue, og Nicks alibi for gerningstidspunktet er mildest talt hullet.

‘Kvinden der forsvandt’ består skiftevis af Nicks dagbog, der begynder på dagen for Amys forsvinden, og skiftevis Amys, der begynder flere år før. Der er derfor ingen alvidende fortæller, der kan fortælle os hvordan det hele hænger sammen.

Situationen ser efterhånden slem ud for Nick, der vikler sig ind i løgne over for politiet, og da Amys dagbog dukker op, får han virkelig problemer.

Hertil og ikke længere! Bogens opbygning gør at et videre handlingsreferat ville afsløre for meget for læseren, som jeg gerne under de gys der dukker op undervejs. Hvem lyver? Amy? Nick? Begge?

Der lægges meget vægt på mediernes og offentlighedens heksejagt på Nick, der har en vis evne til at grine fjoget, når han skal ligne en sønderknust ægtemand. Den er ubønhørlig og forstærkes af at sagen bliver taget op af en talkshow-værtinde, der ser sig selv som beskytter af forfulgte kvinder. Det er måske meget amerikansk, men vi kan vist ikke sige os helt fri for pressen og offentligheden som dømmende magt herhjemme.

’Kvinden der forsvandt’ er endnu en roman om et dysfunktionelt amerikansk ægteskab og det amerikanske samfund. Det er ikke verdenslitteratur, men god underholdning og velskrevet cliffhanger-læsning til hængekøjen.

Gillian Flynn: Kvinden der forsvandt

Gad, 2013. 492 sider:
Originaludgave: Gone girl, 2012. Oversat af Charlotte A. E. Glahn

SE OGSÅ:

Bogens forsideHer Husband’s Secret af Liane Moriarty
Domestic noir-roman om tre kvinder, hvis liv ændres en skæbnesvanger påskeuge.


Litteraturliste: Psykologiske thrillers (Litteratursiden)

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelser, domestic noir, Kærlighed, Psykologisk roman, Spænding, USA og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s