I ondskabens have af Erik Larson

Bogens forsideVelskrevet, tankevækkende og spændende skildring af Berlin efter Hitlers magtovertagelse – set med amerikanske øjne.  

Undertitlen, ”kærlighed, terror og en amerikansk familie i Hitlers Berlin”, siger alt om hvad denne bog handler om.

I 1933 skal USA have en ny ambassadør i Berlin, men de oplagte kandidater undslår sig. Sagen trækker ud, og det begynder at blive et problem. Den mest usandsynlige kandidat siger ja efter kort betænkningstid. Onde tunger sagde, at præsidenten havde fundet den forkerte i telefonbogen.

Hvis man ser på William E. Dodds diplomatiske erfaring, kan man nok have sine tvivl, især set i bagkundskabens ulideligt klare lys. Han kom fra små kår, men ved flittige studier havde han arbejdet sig op til at blive universitetsprofessor. Hans store ambition var at skrive det ultimative værk om Sydstaternes historie, men havde svært ved at finde tid til sit projekt. Han fik så den idé, at en fredelig ambassadørpost lige ville være sagen.

Så med dette projekt i tankerne begiver han sig sommeren 1933 med båd til Hamburg, ledsaget af hustru og to voksne børn. På ambassaden opdager man, at der er kommet nye tider. Det tidligere ekstravagante liv er blevet afløst af nidkære spørgsmål til udgifter. Dodd har levet et enkelt liv og agter at fortsætte med det. Han synes ikke at man, fordi man er ansat i diplomatiet, skal sløse unødvendigt med skatteborgernes penge. Den holdning gør ham ikke populær og skaffer ham ikke støtte i baglandet.

Datteren, Martha, er til gengæld til fest og farver – dyre kjoler, vin, champagne og livlige fester i ambassadørboligen. Butleren “is not amused”. Hun omgås Berlins jetset på de barer, der tiltrækker de rigtige mennesker, og hun har forhold til en række højtstående nazister, bl.a. chefen for Gestapo Rudolf Diels. Gennem dette og andre herrebekendtskaber i Førerens inderkreds får vi et indblik i de interne magtkampe, der dengang foregik i nazismens inderkreds.

Familien Dodd kommer til Tyskland kort efter Hitlers magtovertagelse (januar 1933) og møder situationen med et åbent sind. I dag ville man sige at de var naive, men det er nemt at være bagklog. De finder undskyldninger for de overgreb, der sker på jøder og anderledes tænkende: “det er jo bare entusiasme, der er gået over stregen, der skal nok komme orden i sagerne”.

Meget langsomt, meget langsomt og efter flere ubehagelige oplevelser går det op for ambassadør Dodd, at det ikke blot er ungdommelig entusiasme, men en strategisk plan, han er vidne til. Han forsøger at advare sin arbejdsgiver i Washington, men her mener man at han forsømmer at opfylde sin ypperste pligt, nemlig at inddrive Tyskland krigsgæld til USA.

Overgreb mod jøderne, mener både ambassadøren og det officielle USA, er ubehagelige, men så heller ikke mere. Antisemitismen var meget stærk i USA i 1930’erne, det var den almindelige mening at jøderne havde al for stor indflydelse på økonomi og politik, og at det var udmærket at denne blev stækket.

Hvis ‘I ondskabens have’ var en roman, ville man have sagt at forfatteren havde en livlig fantasi. Men det er ikke fiktion, det er den rene og skinbarlige historiske sandhed, bygget på omhyggelig research, skrevet så underholdende som en spændingsroman.

Forfatteren bygger sin historie op omkring mennesker, der har levet og befundet sig i begivenhedernes centrum. Når man ved det, er historien endnu mere grum.

Originaltitlen, ‘In the Garden of Beasts’, kan referere både til det kvarter, ambassadørfamilien bor i, Tiergarten, men også det politiske miljø, de lander i.

‘I ondskabens have’ er en bog jeg vil anbefale enhver, der interesserer sig for Tysklands historie og samfundsudvikling. Jeg kan også anbefale den til dem, der gerne vil læse en god og spændende historisk roman. Dertil kommer at den er velskrevet og tankevækkende.

Bogen er forsynet med en liste med arkivkilder, omfattende bibliografi og stikordsregister, samt et kort over det centrale Berlin i 1933.

Erik Larson: I ondskabens have: kærlighed, terror og en amerikansk familie i Hitlers Berlin

Forlaget Turbulenz, 2012. 397 sider. (DK: 91.93)
Originaludgave: In the Garden of Beasts, 2011. Oversat af Ursula Baum Hansen

SE OGSÅ:
Litteraturlisterne Berlin i Litteraturen og Berlin Noir  (Litteratursiden)

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelser, Faglitteratur, Historisk roman, Tyskland og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s