Eget ansvar af Elsebeth Egholm

Bogens forsideForudsigelig som en gråvejrsdag i november.

Så er Dicte tilbage igen, sikkert et krav fra mange læsere, selv synes jeg at især den første om hendes bortadopterede søn, Peter Boutrup, bragte lidt tiltrængt fornyelse ind i forfatterskabet.

Han er selvfølgelig også på banen i ‘Eget ansvar’, så nu skal læseren altså holde rede på tre opklaringstråde: politiets, Dictes og Peters. Og selvfølgelig går de to sidste i vejen for hinanden og politiet, det kan jo ikke være anderledes. Det mest spændende i bogen er faktisk om det lykkes dem totalt at forpurre opklaringen, se det ville være fornyelse!

Dicte står denne gang i centrum for begivenhederne, da Rose og dennes kusine Anne Marie bliver kidnappet samme aften som Dicte holder en stor fødselsdagsfest i en af Latinerkvarterets tjekkede caféer. Samme eftermiddag findes en kendt flygtningeadvokat brændt ihjel, tilsyneladende efter at have røget i sengen – men retsmedicineren bemærker i forbifarten at det ikke stemmer med hans socialklasse. Så er den weekend ødelagt, og politiet får endnu mere at se til da det parterede lig af en yngre afrikansk kvinde findes forskellige steder i Århus’ opland.

Hænger de tre forbrydelser sammen? Men hvordan? Der er mange tråde. Peter er overbevist om at kidnapningen hænger sammen med hans fortid på børnehjemmet. Men er Rose det egentlige mål, hvad med Anne Marie, der har brudt med Jehovas Vidner? Vil sekten gå til den slags ekstremer? Dicte frygter at det kan hænge sammen med noget hun har skrevet, da hun i nogen tid er blevet forfulgt af en stalker. Så der er rigeligt med motiver.

Elsebeth Egholm skriver som sædvanlig en effektiv krimi med mange spor, mange vildspor og en forrygende spændende slutning – ikke noget nyt der.

Forfatteren er kendt for at lave omhyggelig research, men det er åbenbart kun politiets arbejde hun researcher, og det virker også meget troværdigt. At beskrivelsen af Maria Hjerte Kloster i Gjerrild (‘De døde sjæles nat’) ikke har noget med virkeligheden at gøre, er OK – nonnerne ville nok alligevel ikke slippe hende ind; men det er regulært sjusk at lade en rengøringskone i det midtjyske i ‘Eget ansvar’ finde et firma på nettet, der kunne levere den vare, hun havde brug for – ca. 1990, adskillige år før internettet vandt indpas i danske hjem. Kald mig bare pedant!

Elsebeth Egholm: Eget ansvar

Politikens forlag, 2013. 416 sider

Læs også min anmeldelse af Tre hundes nat af Elsebeth Egholm

Reklamer
Billede | Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelser, Århus, Danmark, Krimi og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s