Sommerbarn af Kirsten Myers

Bogens forsideHjerteskærende roman om en barndom på skyggesiden

Da jeg læste første kapitel af ‘Sommerbarn’, var jeg lidt forundret. Forskolelærerinden i den lille landsbyskole nedgør proprietærdatteren, Anne, hun beskylder hende for at snyde og hænger hende ud foran resten af klassen. Hun burde ellers kende landsbyens hakkeorden, proprietæren og hans familie er da øverst i det lille samfund.

Jeg kommer selv fra en landsby med en proprietærgård (større end en bondegård, mindre end et gods), og der havde man respekt for “proprietærens”, og det havde man med god grund, for de kendte deres forpligtelser. De var altid venlige og hjælpsomme, gav rigeligt til indsamlinger, stillede op når man som spejder skulle arbejde for et eller andet godt formål. Så fik man lov til at hjælpe til med opvasken og plukke jordbær (Husk nu endelig at spise nogen selv!).

Sådan er Annes familie ikke, og det er derfor forskolelærerinden kan opføre sig, som hun gør, for hun ved at Anne ikke får opbakning hjemmefra, tværtimod. Anne har den ulykke at have en afdød storesøster, der ligesom storebroderen, Troels, var forårsbarn, og det er absolut det bedste.

Anne kan i det hele taget ikke leve op til sin døde søster, hun mobbes, chikaneres og mishandles af mor og storebror, faderen blander sig uden om. Han foretrækker flasken.

‘Sommerbarn’ er en hjerteskærende historie om en pige, der tidligt lærer at hun ikke er noget værd. Men som alligevel finder sine heller og sine styrker og kommer stærk ud på den anden side. For stærk ville nogen måske sige.

Bogen, der skulle være baseret på forfatterens barndom i Østjylland, var indstillet til Debutantprisen 2013 og kom på kortlisten, der også indeholdt Yahya Hassan, der jo slog alle.

Efter min mening er bogen også lidt for lang i spyttet til at være vinder, grusomhederne (der givetvis var mange) skal alle med. Den kunne have vundet ved en opstramning og måske derved have virket endnu stærkere. Som det var, måtte jeg lægge den fra mig flere gange, dels pga ensformigheden, men selvfølgelig også fordi Annes plager ikke var til at bære.

En stærk bog, der minder læseren om at ikke alle børn har det godt, og at misbrug ikke altid finder sted på bunden af samfundet.

Kirsten Myers: Sommerbarn

Gyldendal, 2013. 314 sider

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelser, Barndom, Danmark og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s