10 klassikere, jeg vil anbefale andre at læse

LogoLige i tråd med sidste indlæg om James Joyce og klassikerlæsning blev jeg via Boghylden gjort opmærksom på bloggen The Broke and the Bookish. Folkene bag denne blog kører en tirsdagsleg, hvor de opfordrer til at lave Top-ti-lister – og det er jo lige mig. Jeg kan godt lide konceptet med begrænsede lister, for så må man jo overveje og prioritere. I denne uge er det klassikere, og jeg har valgt følgende, som jeg har læst en eller flere gange og holder meget af. Bøgerne er anført kronologisk, og der linkes til anmeldelse her på bloggen eller på Litteratursiden.

Forside: Pride and PrejudiceJane Austen: Pride and Prejudice (England, 1813)
Denne bog forbinder jeg altid med min gamle veninde Ellen Kiehn, der elskede den over alt i verden. Da hun var anglofil og stærkt svagtseende, brugte vi megen tid på at finde en komplet indlæsning på engelsk til hende.
Bogen er filmatiseret et hav af gange, og det var som tv-serie jeg som stor pige stiftede bekendtskab med Elizabeth Bennett og hendes verden.
(Stolthed og fordom, 1929)


 

Forside: Wuthering HeightsEmily Brontë: Wuthering Heights (England, 1847)
Historien om Cathy og Heathcliff på the Yorkshire Moors har fascineret mig siden jeg læste den første gang, kærlighedsromanen over alle kærlighedsromaner
(Stormfulde højder, 1919)
Se også min artikel om Brontë-søstrene


 

Forside: Madame Bovary

Gustave Flaubert: Madame Bovary (Frankrig, 1857)
En af de sommerklassikere, der lykkedes. Jeg mindes en dejlig lang sommer under parasollen i kolonihaven i selskab med den eventyrlystne Madame.
(Dansk, 1875)

 


 

Forside: Middlemarch

George Eliot: Middlemarch (England, 1871-72)
George Eliots (egentlig Mary Ann Evans). Middlemarch kan læses for de fine sædeskildringer og det smukke sprog. En bog man kan dvæle ved.
(Dansk udgave, 1873)

 


 

Forside: Gösta Berlings sagaSelma Lagerlöf: Gösta Berlings saga (Sverige, 1891)
”Præsten var ung, høj, slank og strålende skøn”, men desværre også noget fordrukken. Forfatterindens debutroman om den detroniserede præst, der flytter ind i Kavalerfløjen på Ekeby i Wärmland.
(Dansk udgave, 1892)

 


 

Forside: Der Tod in VenedigThomas Mann: Der Tod in Venedig (Tyskland, 1912)
Et af de få eksempler på at filmatiseringen er lige så god som romanen, se filmen OG læs bogen!
(Døden i Venedig, 1913)

 


 

Forside: The Great Gatsby

F. Scott Fitzgerald: The great Gatsby (USA, 1925)
Igen en klassiker, der er filmatiseret flere gange. Jeg ser stadig Jay Gatsby i Robert Redfords skikkelse, men jeg har endnu ikke set udgave med Leonard DiCaprio.
(Den store Gatsby, 1948)

 


 

Forside: A Room of One's OwnVirginia Woolf: A Room of One’s Own (England, 1928)
En øjenåbner for mig, da jeg var meget ung. Jeg har stadig et gulnet udklip af Politikens anmeldelse fra marts 1974 liggende i min paperback-udgave, men da havde jeg allerede købt og læst bogen.
(Eget værelse, 1973, Sit eget værelse, 2013)

 


 

Forside: The Grass is SingingDoris Lessing: The Grass is Singing (England, 1950)
Mit første bekendtskab med hvad der skulle blive en af mine yndlingsforfattere
(Græsset synger, 1952)
Læs min nekrolog

 


 

Forside: To Killa MockingbirdHarper Lee: To Kill a Mockingbird (USA, 1960)
Denne bog betyder også en hel del for mig, ikke blot fordi det er en god bog, men fordi det var den første engelske bog, jeg læste, der ikke var Easy Reader. Jeg husker også filmen, især den passage, hvor Gregory Peck fortæller børnene at man skal ”put oneself in the other man’s shoes”. Det har altid været en god og enkel læresætning
(Dræb ikke en sangfugl, 1966)


 

Se, det var de ti. Blev jeg spurgt en anden dag, så listen måske anderledes ud. Men jeg kan stå inde for dem, og har dem alle – bortset fra Pride and Prejudice, af en eller anden grund. Men jeg har jo snart fødselsdag …

Se mine klassikerlister på Litteratursiden:  10 europæiske klassikere10 europæiske nyklassikere og 10 amerikanske klassikere

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Inspiration, Top ti og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s