10 litterære steder, jeg gerne vil besøge

LogoDa jeg forlod jernbanestationen i Lübeck en forblæst og regnfuld eftermiddag i marts for mange år siden, blev jeg fælt skuffet. Jeg kendte jo byen så indgående fra min læsning af ‘Buddenbrooks’ af Thomas Mann. Men det lignede slet ikke, på banegårdspladsen stod folk med paraplyer og indkøbsposer og ventede på busser – der var slet ingen magi.

Buddenbrooks’ Lübeck opdagede jeg senere, for i den indre by er meget bevaret fra den tid.

Men sådan kan man blive narret. Det afholder mig dog ikke at læse fiktion fra kommende rejsedestinationer, man får et nært forhold til byen/stedet på den måde.

The Broke and the Bookish har i uge 42 inviteret os til at overveje hvilke litterære steder, vi gerne vil besøge, det være sig virkelige eller fiktive steder.


Exmoor1. Exmoor, Somerset
Da jeg var færdig med at læse Levende og døde i Winsford af Håkan Nesser, fik jeg en ustyrlig lyst til at rejse derhen. Gå ture på heden, læse Dickens og skrive en roman – som er det eneste man kan foretage sige der uden for turistsæsonen ifølge forfatteren.


Öland2. Øland
Jeg var på vej til Öland engang, men måtte vende om. Johan Theorins Ölands-kvartet har givet mig blod på tanden, så en dag vil jeg lære øen at kende


Edinburgh3. Edinburgh
Jeg besøgte Edinburgh engang i 1970’erne, en blæsende og kold by. Dengang havde Ian Rankin ikke skrevet sine bøger om John Rebus, så byen kræver endnu et besøg – mindst


Brandenburgertor i begyndelsen af 1030'erne4. Berlin
Jeg har været i Berlin flere gange og holder meget af byen. Men det Berlin, der p.t. fascinerer mig i litteraturen, er Weimar-republikkens Berlin, som det så fremragende beskrives af Volker Kutscher i krimi-serien om Gereon Rath.


Bergen5. Bergen
Jeg har læst stort set alt af Gunnar Staalesen og føler at jeg kender Bergen ud og ind – uden nogensinde at have været der. Det bør der rådes bod på


Amsterdam6. Amsterdam – Janwillem de Wetering
Amsterdam er en dejlig og spændende by at besøge. Slentre langs kanalerne og en kanalrundfart er absolut must. Men har du nogensinde kl 4 om morgenen set herrer i jakkesæt i synkron rulleskøjtning, eller et kammerorkester på en kanalbåd? Det – og meget mere – kan du møde i de Weterings fremragende krimier med Grijpstra og de Geer – for slet ikke at tale om Kommisæren og hans skildpadde. Krimier på højt plan i en – på mange måder – spændende by.


Havana, Cuba7. Havana, Cuba – Leonardo Padura
For nogen år siden så jeg filmen Buena Vista Social Club og besluttede at rejse til Cuba. I stedet købte jeg hus og bil og må nøjes med at se filmen og høre musikken – slet ikke ringe. Og så læse Paduras krimier med den melankolske Mario Conde i centrum – men især Havana som hovedperson.
Måske valgte jeg forkert dengang?


Kløvedal8. Rivendell
Jeg ved ikke om jeg kunne tilbringe lang tid i Rivendell/Kløvedal, men jeg ville gerne besøge stedet. Opleve ro og fred, opnå indre fred.


Hogwarts9. Hogwarts School of Witchcraft and Wizardry,
Desværre fik jeg ikke noget brev på min 11-års fødselsdag. Jeg skulle bare starte på centralskolen efter sommerferien, og den havde ikke noget tilfælles med Hogwarts – absolut ingen magi. Ingen dagligstuer med kaminer, kun trapper der aldrig flyttede sig; ingen flyvende måltider, kun kedelige og tørre madpakker.


Kort over St. Mary's Mead10. St. Mary’s Mead
Denne lille, idylliske landsby var vist det først kendte sted med en ekstrem høj mordrate i forhold til størrelsen. Så jeg kunne godt tænke mig at drikke te med scones og clotted cream i de Tea Rooms, som enhver anstændig engelsk landsby nødvendigvis må have, mens jeg lytter til Miss Marple og hendes veninder ved nabobordet


 

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Top ti og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s