Når løget skrælles af Günther Grass

I dag har vi mistet endnu en stor forfatter, nobelprisvinderen Günther Grass (1927-2015). I den anledning genoptrykker jeg min anmeldelse fra Litteratursiden 21.01.2007

Bogens forsideUskyld, skyld, medskyld og medansvar er nogle af de store spørgsmål, der drøftes i Günter Grass’ meget omdiskuterede selvbiografi.

Der sker meget med en dreng mellem hans 12. og 17. leveår. Den 12-årige Günter var en skoledreng med hang til at læse og drømme om store bedrifter i Nazitysklands ubådsflåde. Som 17-årig havde han en granatsplint i skulderen, var demobiliseret og krigsfange. En skæbne han delte med mange andre tyskere.

‘Når løget skrælles’ er en skildring af nogle turbulente år i en ung mands opvækst og udvikling samt af nogle specielle år i Tysklands historie. Den skildrer den unge mands sult, både den fysiske sult i krigstid og efterkrigstid, men også den sult, der første gang vaktes i ham af et par lange sorte fletninger. Den tredje uudslukkelige sult var sulten efter kunsten, at blive kunstner. Et ikke lille ønske i et samfund, der lå i ruiner, og hvor den fysiske sult var altdominerende.

Et hovedtema er erindringen: “Erindringen elsker ligesom børn at lege skjul. Den gemmer sig. Den har tilbøjelighed til at besmykke, og den pynter gerne, tit uden at det er påkrævet. Den modsiger hukommelsen, som fører sig pedantisk frem og trættekært vil have ret.” (s.10)

Forfatteren sammenligner erindringen med et løg, der pilles lag for lag. “Når løget hakkes skæl for skæl, driver det tårer frem, som slører blikket” (s.254). Et andet og anderledes billede er det rav, Grass i sin barndom fandt ved Østersøen. Et øjeblik kan stivne i erindringen som et insekt, der er fanget i ravklumpen og står tydeligt tusindvis af år senere som i det sekund, det blev fanget. Og sådan kan det skildres i kunsten.

Grass balancerer genialt mellem nutid og fortid og diskuterer ofte med sig selv: var det nu sådan eller var det sådan? Man burde huske hver tanke, hver følelse, hver detalje i de øjeblikke, der senere har vist sig at være skelsættende, men gør man det?

Især første halvdel af bogen er spændende læsning, herunder hans meget omtalte, men ultrakorte og lidet glorværdige SS-karriere under den “strategiske frontforkortning” øst for Dresden i de første måneder af 1945. Han forsøger ikke at bortforklare noget og påtager sig sit medansvar for ikke at have stillet de rigtige spørgsmål, f.eks. da onkel Franz blev skudt af tyskerne og alle tav, da klassekammeraten og hans familie forsvandt, da latinlæreren blev sendt til Stutthof. “Hvorfor?”

Uden disse erfaringer kunne Günter Grass ikke have beriget verdenslitteraturen med bøger som ‘Bliktrommen’ og ‘I krebsegang’. Læs dem! Læs den kloge tysker! Læs ‘Når løget skrælles’!

Günther Grass: Når løget skrælles.

Gyldendal, 2007. 394 sider.
Originaludgave: Beim Häuten der Zwiebel, 2006. Oversat af Per Øhrgaard.

Først publiceret 21.05.2007 på Litteratursiden

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelser, Erindringer, Tyskland og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s