Nordisk Råds litteraturpris 2015 – tillykke til Jon Fosse

Jon Fosse

Vinder af Nordisk Råds litteraturpris 2015 Jon Fosse, prisvinder Nordisk Råds litteraturpri Foto: Magnus Froderberg/norden.org

Spændingen er udløst, vinderen af Nordisk Råds litteraturpris er offentliggjort.

Allerede da begrundelsen blev læst op i den direkte transmssion, var jeg klar over at mit bud på vinderen var rigtigt. Prisen gik til norske Jon Fosse for ‘Trilogien: Andvake. Olavs Draumar. Kveldsvævd’

Motivationen lød: ”Årets prisvinder er et sjældent godt eksempel på, hvordan formmæssig nyskabelse kan gå hånd i hånd med et indhold, som formår at berøre på tværs af tid og sted. I en prosafortælling med klare poetiske kvaliteter og med en bevidst og legende indstilling til historien fortælles en kærlighedshistorie, som spænder over alle og ingen tider”.

Den første del af trilogien Andvake er oversat til dansk og anmeldt her på siden, de to øvrige udkommer på dansk på Batzer & Co henholdsvis den 30. oktober og 14. november. Man glæder sig.

Jon Fosse er en meget værdig vinder. Hans fortid som dramatiker skinner igennem i hans romaner, korte og intense, sproget er stramt og melodisk.

At vinde over det felt, der i år var nomineret til prisen, er ikke så lidt af en bedrift. Danmark stillede jo op med to stærke damer, Pia Juul og Helle Helle, og fra Island kom Jón Kalman Stefansson, hvis nominering, min gode ven, Poul Larsen, har gjort et stort lobbyarbejde for. Jeg  havde også gerne set Grønland komme på banen i denne sammenhæng. Jeg har læst brudvis i Niviaq Korneliussens debutroman, hun har sin helt egen stil.

Links:
Vinder af Nordisk Råds litteraturpris 2015

De nominerede

Om litteraturprisen

Nordisk Råd

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Litteraturpriser og tagget , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Nordisk Råds litteraturpris 2015 – tillykke til Jon Fosse

  1. K siger:

    Og jeg var så en af dem, der først blev opmærksom på Fosse i kraft af prisen. Og tak for det. Han er jo helt fantastisk: http://bognoter.dk/2015/12/09/jon-fosse-trilogien-andvake-olavs-droemme-kveldsvaevd/

  2. Marit siger:

    Ja, prisen var meget velfortjent. Jeg har stadig de to sidste i trilogien til gode, og jeg glæder mig. Måske skulle jeg genlæse Andvake ved samme lejlighed.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s