Ny skønlitteratur – december 2015

træer md rimfrostEfterårssæsonen startede tidligt i år, allerede i august var udbuddet af nye interessante titler pænt stort. Til gengæld skal man lede længe efter noget interessant – eller i det mindste kendt – i december.

Gyldendal har benyttet anledningen af den fokus, der pt er på Jakob Ejersbo pga. dokumentarfilmen, til at udgive nogle Ejersbo-noveller, som ikke tidligere har fundet nåde for redaktørens blik.

Til gengæld bliver der så plads til nogle mig ukendte forfattere på små forlag.

Udvalget er et udtryk for, hvad jeg selv synes ser interessant ud, oplysningerne er hentet fra forlagenes hjemmesider og saxo.dk

Et enkelt forlag har tilsyneladende tænkt sig at udgive en hoben interessante bøger Nytårsaften :-). Jeg tillader mig at forholde mig afventende og – om nødvendigt – lave en senere opdatering.

Skrift i kursiv er citater fra forlagenes hjemmesider.


Danske udgivelser

bogens forsideDaglige digte – Dayly Poems af Juliane Preisler
Lynkorte livsglimt. Ét om dagen – eller flere ad gangen – på to sprog. Digte til dig, der kan dansk. Digte til dig, der ikke kan dansk. Digte at dele.
Udkommer 1. december på Tiderne Skifter


nigeriabreveNigeriabreve af Nikolaj Zeuthen
Fremtiden kommer. Og den vil gå ind i ordene, drikke vand og vokse sig enormt stor og sygeligt gul. En udfordring bliver det. Vi behøver hjælp til at klare os i det kommende. Vel vidende at poesien er endestationen, tager Nikolaj Zeuthen opgaven på sig. Vel vidende at vi står og sparker til småsten og ikke har en skid at sige til hinanden. Vel vidende at klippekortet er alt, alt for nusset til at komme ind i automaten.
’Nigeriabreve’ er forfatterens ottende bog. Forlaget skriver endvidere om bogen: Er du også en af dem der faldt i søvn til Vild med dans og internettet? Så bøj dig ned, grib om disse breve og læs!
Udkommer 3. december på Antipyrine


Bogens forsideTil den lyse morgen af Mads Mygind
I Mads Myginds anden digtsamling stilles der spørgsmålstegn ved hvordan vi gennem sproget italesætter vores erfaringer og inddeler verden i hierarkier. Bogen problematiserer, hvad der er normalt, i verden og i sproget. Digtene fremskrives via grundlæggende afprøvninger af sproget; gentagelser, vridninger af hverdagssprog, omskrivninger af talemåder…. hierarkierne nedbrydes, de sproglige niveauer sidestilles. Et af bogens omdrejningspunkter er døden, sat i en række forskellige fremstillinger af virkeligheden: Den politiske død, et roadkill, en forladt fugleunge, kræftdøden hos familiemedlemmer, en pludselig narkotikadød. Ligesom man i den politiske virkelighed siger noget og holder noget andet skjult, gør det samme sig gældende i familiens virkelighed. Nogen må vide noget, andre noget andet. Sådan arbejdes der i Til den lyse morgen med synlige såvel som usynlige strukturer, sprogligt og tematisk.    
Udkommer 3. december på Antipyrine


Bogens forsideUd i det hvide af Kim Karmark
Igen en roman om et menneske, her Ninna, 34 år, gravid og alene, der prøver at komme igennem en personlig krise ved at flygte til en svensk ødegård eller et sommerhus i Udkantsdanmark
Ninna sidder i et sommerhus ved Limfjorden og forsøger at kommer over et mislykket kærlighedsforhold. Forlaget skriver en roman om at være i sine følelsers vold og om at være offer for sine egne og andres handlinger.
Udkommer 4. december på Byens Forlag


Bogens forside

Han løber på tagene om natten af Anders Hjort
Anders har jinx. Hans lighter skal være blå. Kontaktlinserne er arrangeret i et sirligt system. Og han kunne aldrig drømme om at have en 50-øre på sig. For hvis Anders ikke følger sine jinx nøje, tror han fuldt og fast på, at hans verden braser sammen. Som så mange gange før.
Udkommer 4. december på Byens Forlag


hvad_mener_du_med_viHvad mener du med vi af Jacob Skyggebjerg
Syv kvindelige forfattere på skriveophold på en højskole i den fiktive midtjyske provinsby Vikøbing i påskeugen, hvor de arbejder på deres nye værker og hver aften læser de ting, de skriver, op for hinanden.
Men frem for skrivning, er det mere madlavning i køkkenet, kaffe og afslapning på terrassen, der trækker. Og diskussioner

Det lyder lidt som Hald Hovedgård ved Viborg.
Udkommer 9. december på  Forlaget Gladiator


Bogens forside

Nedrullede persienner af Jakob Ejersbo
Vi kender alle historien om Jakob Ejersbo, den unge forfatter, der slog igennem med et brag med en socialrealistisk roman fra Ålborg og vandt alle landets litterære priser. Derefter døde han af kræft og sluttede sig til rækken af ”unge døde” med manuskriptet til en næsten færdig trilogi som testamente.
Formodentlig foranlediget af dokumentarfilmen ”Ejersbo”, der havde landspremiere forleden, har Gyldendal fundet en række noveller frem og udgivet dem, dels som julegave til venner og samarbejdspartnere, og dels i en normaludgave.
Udkommer 11. december på Gyldendal


Oversatte titler

om_efteraaretOm efteråret af Karl Ove Knausgaard.
I 2011 bekendtgjorde Karl Ove Knausgård, at han med sjette og sidste bind af sit monstrøse værk ”Min kamp” satte punktum for sin forfatterkarriere. Det kom ikke til at holde stik. “Om efteråret” er første bind af fire, der tilsammen udgør en slags personlig encyklopædi skrevet til et barn. Alle fire bind udkommer på dansk i 2015-2016.
Udkommer 7. december på Lindhardt & Ringhof


Bogens forsideSundhedsplejersken af Nova Lee Maier
Psykologisk thriller om en nybagt mor, der er glad for sin dygtige og hjælpsomme syndhedsplejerske, lidet anende at denne er eftersøgt af politiet.
Sundhedsplejersken er en klassisk psykologisk thriller, hvor spændingen er holdt til det yderste fra start til slut i en stramt komponeret historie om jagten på en udspekuleret psykopatisk kvinde (Forlaget)
Udkommer 9. december på Turbineforlaget


Oversatte titler Sundhedsplejersken af Nova Lee Maier Psykologisk thriller om en nybagt mor, der er glad for sin dygtige og hjælpsomme syndhedsplejerske, lidet anende at denne er eftersøgt af politiet. Sundhedsplejersken er en klassisk psykologisk thriller, hvor spændingen er holdt til det yderste fra start til slut i en stramt komponeret historie om jagten på en udspekuleret psykopatisk kvinde (Forlaget) Udkommer 9. december på Turbineforlaget Det hun glemte af Liane Moriarty Igen en domestic-noir roman. Alice vågner op på hospitalet og opdager at hun ikke længere er 29 år gammel, nygift og gravid, men 39, mor til tre og på randen af en skilsmisse. Hvor er de ti år? Hvad er der sket? Udkommer 28. december på Politikens ForlagDet hun glemte af Liane Moriarty
Igen en domestic-noir roman. Alice vågner op på hospitalet og opdager at hun ikke længere er 29 år gammel, nygift og gravid, men 39, mor til tre og på randen af en skilsmisse. Hvor er de ti år? Hvad er der sket?
Udkommer 28. december på Politikens Forlag


Oversigten over januar måneds bøger publiceres ultimo december

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Ny skønlitteratur og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s