Ny skønlitteratur – september 2016

aebler_i_kurv_200Efterårets første store bogmåned byder på et veritabelt fyrværkeri af spændende titler.

Der er bl.a. nyt fra Leif Davidsen, Vibeke Grønfeldt og Jens Chr. Grønfeldt, og Katrine Marie Guldager afslutter Køgekrøniken.
Fra udlandet kan vi  se frem til nyt fra David Grossman og Elena Ferrante og mange flere. Personligt glæder jeg mig til en ny Arne Dahl-serie samt en ny engelsk trilogi om “good old England” 

Udvalget er udtryk for, hvad jeg selv synes, ser interessant ud. Bøgernes data er hentet fra forlagenes hjemmesider


Danske udgivelser:

Bogens forsideTechno af Niels Henning Falk Jensby
Debutroman fra forfatterskolelev 2015. Ifølge forlaget er det ”en rå og kompromisløs dannelsesroman, ikke bare om at finde sig til rette i sin egen krop, men også om at vokse til og definere retten til denne krop i en verden af flydende grænser”
Udkommer 1. september på Gyldendal. 184 sider


Bogens forsideHenrik, omkuld af Klaus Rød Frederiksen
Debutroman. ”Historien om en mand og hans mulige død. Scenografen Henrik Sten Pedersen befinder sig under overfladen i en svensk sø og beskriver døden, der langsomt overtager hans krop, mens han genskaber erindringer fra livet og scener fra teatret, der sammen kan hjælpe ham med at forstå det liv, han ønsker at afslutte.” (forlaget)
Udkommer 2. september på Forlaget Vandkunsten. 223 sider


Bogens forsideOle sad på en knold og sang af Jeppe Aakjær
Nej, Jeppe Aakjær er ikke et nyt navn, ej heller er hans sange og digte ukendte, i al fald ikke, hvis man lider af lidt klassisk dannelse ;-). I anledning af at han ville være fyldt 150 i år har Gyldendal udgivet en samling af hans mest kendte og elskede digte, udvalgt af Jens Smærup Sørensen, som også har skrevet forordet. Nu har man en chance for at få indhentet det eventuelt forsømte.
Udkommer 10. september på Gyldendal. 155 sider


Bogens forsideEn anden kvinde end mig af Agnete Braad
Samtidsroman om at insistere på friheden til at spilde tiden – og modsætte sig samfundets generelle udviklingstvang (forlaget).
Efter mange års samliv går Julie og Rune fra hinanden. Rune er straks videre, og snart hedder det køkken-ø, baby og bryllupsklokker, mens Julie undrer sig, hvad skal det da til for?
Udkommer 16. september på Lindhardt & Ringhof. 256 sider


Bogens forsideTit er jeg glad af Jens Christian Grøndahl
Man kunne sige, at dette er en familieroman, men når forfatteren hedder Jens Christian Grøndahl, er den nok lidt mere. For det første skriver han jo et ualmindeligt smukt dansk, og det er der sikket ikke lavet om på her. For det andet er han kendt for at skrive gode kvindeportrætter. I denne bog er der to kvinder, en levende og en død, og bogen henvender sig til den døde, der har været gift med Georg og er mor til hans to børn. Nu er Georg også død, og hans kone nr. to sidder tilbage med børnene. ’Tit er jeg glad’ er ifølge forlaget en dramatisk bog om udfordrende familierelationer.
Udkommer 20. september på Gyldendal. 144 sider


Bogens forsideDen inderste fare af Birgithe Kosovic
Forfatteren, der fik sig egentlige gennembrud med romanen ’Det dobbelte land’ om balkankonflikten i 1990’erne, beskæftiger sig nu med Danmark under besættelsen. Bogen er et politisk-personligt romanportræt af Erik Scavenius, der ledte samarbejdsregeringen. ”Få statsledere har haft så klar og så vanskelig en opgave som ham. Få har bragt deres land så uskadt igennem en verdenskrig. Få har været så forhadt” (forlaget).
Udkommer 22. september på Politikens Forlag. 400 sider.


Bogens forsideEndnu ikke af Vibeke Grønfeldt
Der er langt mellem Vibeke Grønfeldts udgivelser, men når der med års mellemrum kommer noget, er det værd at lægge mærke til.
Som tidligere centrerer bogen sig om en stærk kvindelig enspænder, denne gang en forfatter, Elvine Brink, der skildres ”gennem hendes viltre dagbogsoptegnelser fra et langt liv. Mennesker mødes, lever og dør”.
Forlaget skriver videre: ”Med Elvine Brink har Vibeke Grønfeldt skabt en af sine mest markante romanfigurer – fuldt på højde med Agate Holm fra ’Mindet’ (2005), ’Indretningen’ (2008) og ’Livliner’ (2011).
Udkommer 23. september på Samleren. 368 sider


Bogens forsideDjævelen i hullet af Leif Davidsen
Klassisk spændingsroman om den danske efterretningsagent, John Arnborg, der forsvinder i 1993 og senere dukker op på russisk side.
Pinligt for familien, og teenagedatteren Laila tager i den grad afstand fra faderen. Men da hun om voksen modtager et brev fra ham, må hun handle. Turen går til det nye Rusland, hvor hun konfronteres med sin families ukendte historie, der strækker sig tilbage til Den Kolde Krig.
Forlaget skriver: ”Bogen er uhyggeligt aktuel i forhold til den nuværende tilspidsede situation med Krim, Ukraine og danske Nato-soldater udstationereret i de baltiske lande”.
Jeg har aldrig været bidt af Leif Davidsen, men denne ser interessant ud, og han er jo en ferm forfatter.
Udkommer 30. september på Lindhardt & Ringhof. 432 sider


Andet af interesse:

Mørke cyklister – udvalgte fortællinger af Charlotte Weitze. Udkommer 2. september på Samleren. 208 sider
Mårhund af Johannes Lilleøre. Udkommer 2. september på Lindhardt & Ringhof. 288 sider
Og tiden i vild tilstand mod min hud af Marianne Larsen (digte). Udkommer 6. september på Gyldendal. 88 sider
Himlen under jorden af Niels Lyngsø. Udkommer 13. september på Gyldendal. 368 sider
Ilden af Katrine Marie Guldager. (Køge-Krøniken, #6 – og sidste). Udkommer 15. september på Politikens Forlag. 208 sider.
Den faldne djævel af Kenneth Bøgh Andersen (Djævlekrigen, #6). Udkommer 16. september på Høst & Søn. 304 sider
Enhjørningen af Steffen Jacobsen. Udkommer 23. september på People’s Press. 334 sider


Oversatte titler:

Bogens forsideEn hest kommer ind på en bar af David Grossman
En ny bog fra israelske David Grossman bliver imødeset med stor forventning, for han har altid noget på hjerte.
En komiker optræder i en lille by, men ender med at bryde sammen foran publikum, fortiden har indhentet ham. Forlaget beskriver den som ”chokerende og betagende læsning … handler om forræderi mellem elskende og venner.”
Udkommer 1. september på Forlaget Vandkunsten. 218 sider. Oversat af Hans Henrik og Rivka Uzan Fafner.


Bogens forsideFortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod af Yu Hua
Kinesisk klassiker om livet under Formand Mao. Xu Sanguan er en kinesisk arbejder, der må sælge sit blod for at supplere den beskedne løn.
Sidste år udgav Klim romanen ’At leve’ af samme forfatter.
Udkommer 1. september på Klim. 265 sider. Oversat af Sidse Laugesen


Bogens forsidePigerne af Emma Cline
Denne debutroman er blevet rost til skyerne af så forskellige amerikanske forfattere som Jennifer Egan (’Tæskeholdet banker på’) og Richard Ford. Egan skriver at den ”summer af frisk, overraskende, lysende prosa. Pigerne bebuder ankomsten af en spændende ny stemme i amerikansk fiktion.”
Baggrunden for handlingen er ellers alvorlig nok, da den bygger løst på historien om Charles Manson og hans kvindelige morderhær i 1960’erne. Hovedpersonen, Evie, finder dem dragende, ”deres fandenivoldskhed, frihed og farlige aura af vildskab fascinerer og drager hende øjeblikkeligt. Og først da det er for sent, indser Evie, at det der foregår, vil få katastrofale konsekvenser”.
Bogen er allerede solgt til udgivelse i 35 lande og er på vej som film
Udkommer 1. september på Lindhardt & Ringhof. 278 sider


Bogens forside

1947 – her begynder nu af Elisabeth Åsbrink
Der er år, der danne skillelinjer i historien, fx 1914 hvor ”verden af i går” brat sluttede. Et andet vigtigt årstal kunne være 1947. Man havde slikket de værste sår efter Anden Verdenskrig og kunne nu begynde at se fremad.
Netop dette år har forfatteren og journalisten, Elisabeth Åsbrink, taget udgangspunkt i.
Forlaget skriver: ”Elisabeth Åsbrink har skrevet en kalejdoskopisk, tankevækkende og dybt personlig historie om 1947, en verden af i går og i dag, hvor ideer om demokrati og deltagelse fødes og dør i samme øjeblik. Hvor en gammel orden falder og en anden tager over. Vores tid, nu”.
Udkommer 1. september på People’s Press. 280 sider


Bogens forsideHer er jeg af Jonathan Safran Foer
”Her er jeg” svarede Abraham Gud, da han bliver pålagt at ofre sin søn, Isak.
Den amrikansk-jødiske familie Bloch skal fejre ældste søns Bar Mitzvah, men noget går galt.
”Hen over fire tumultariske uger i vores tids Washington fortælles historien om en kriseramt familie i opløsning. Og om livet efter. Selve betydningen af det at ”have hjemme” er på spil – og det fundamentale spørgsmål om, hvor levende et menneske kan tåle at være.” (forlaget)
Udkommer 6. september på Tiderne Skifter. 652 sider. Oversat af Ninna Brenøe


Bogens forsideDer vokser et træ i Mostamägg af Britt Karin Larsen
Første bind i 7-binds-slægtssagaen om de såkaldte skovfinner, der lever i grænseskovene mellem Norge og Sverige i 1800-tallet. Forfatteren er selv af skovfinneslægt, og selv om sagaen er fiktion, er det også en sand historie om outsidere, der kæmper for overlevelsen, går i druk, klarer sig og mister forbindelsen til rødderne. Om naturen, livet i skoven med bjørnejagt, afgudsdyrkelse og overtro. Historien er smukt fortalt og lugter af jord og bær, mens granskoven suser om en (forlaget).
Udkommer 9. september på Gyldendal. 176 sider. Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt


Bogens forsideÅrhundredets kærlighedskrig af Ebba Witt-Brattström
Den svære kærlighed er igen emnet for en roman, der er ”en sørgesang over den generation af mænd og kvinder der som de første havde muligheden for at leve i et ligestillet parforhold, men for hvem det ikke lykkedes” (forlaget).
En mand og en kvinde går fra hinanden efter mange års samliv og kærlighed, deres opfattelse af kærligheden kolliderer.
Udkommer 16. september på C&K Forlag. 192 sider. Oversat af Anne Marie Bjerg


Bogens forsideImperiets mand af Jane Gardam (Gamle Filth, #1)
Jeg tror dette er en trilogi, der vil tiltale de mange, der blev begejstrede for Melrose-romanerne af Edward St. Aubyn.
Forlaget præsenterer trilogien således:Jane Gardams romantrilogi om livet i Det Britiske Imperiums tjeneste er historien om Sir Edward Feathers, hans smukke kone Betty og hans livslange rival Terry Veneering. I tre fritstående romanperler med hver sin synsvinkel skildrer Jane Gardam disse tre personers liv og de særegne britiske manerer, klasseskel og fortielser. Med psykologisk dybde og subtil, britisk humor indkapsler Jane Gardam en gammel verdensorden og tegner et stort og vidtfavnende portræt af det 20. århundredes stormende fremmarch og det store imperiums afvikling”. De to øvrige bind er planlagt til udgivelse i december 2016 og januar 2017
Udkommer 22. september på Modtryk. 344 sider. Oversat af Jakob Levinsen


Bogens forsideSkyggezone af Arne Dahl (Sam Berger og Molly Blom, #1)
Efter de 10-11 bind om A-gruppen og OpCop-serien præsenterer Arne Dahl os nu for en ny serie, og det skal ikke være en hemmelighed at den ventes med stor spænding her på matriklen – anmeldereksemplar er bestilt J.
Efter forlagets beskrivelse er det en rigtig Arne Dahl, nemlig ”en kriminalroman fyldt med fælder og hemmelige rum”.
Udkommer 22. september på Modtryk. 367 sider. Oversat af Anders Johansen


Bogens forsideDukken der blev væk af Elena Ferrante
Den opmærksomhedssky forfatterinde har taget Danmark med storm med sin Napoli-serie og er nu igen aktuel med en fritstående roman, der også har Napoli og kvinder som omdrejningspunkt.
Udkommer 23. september på C&K Forlag. Oversat af Nina Gross


Bogens forside– en verden af ord af Paul Auster i samtale med Inge Birgitte Siegumfeldt
Samtalebog mellem forfatteren Paul Auster og dansk lektor i engelsk litteratur ved Københavns Universitet, Inge Birgitte Siegumfeldt. Samtalerne har fundet sted over fire år, og resultatet er denne bog, der er et åbenhjertigt og ofte overraskende indblik i Paul Austers kunst, virke og liv. (forlaget)
Udkommer 23. september på Lindhardt & Ringhof


Bogens forsideHjemfærd af Yaa Gyasi
I august så en dansk roman om slavehandelen dagens ly, nu kommer der et bidrag fra Ghana. Forlaget skriver: ”En medrivende roman om race, arv, kærlighed og tid. Yaa Gyasi debuterer med en gribende fortælling om slaveriets konsekvenser i løbet af 300 år, over tre kontinenter og syv generationer.”
Udkommer 27. september på Lindhardt & Ringhof. 400 sider


Bogens forsideDer vokser et træ i Brooklyn af Betty Smith
Dette er en genudgivelse og nyoversættelse af en bog, jeg læste som stor pige. Den betog mig meget, og jeg identificerede mig i den grad med Francie. Der er især en scene, der står klart i min erindring. Hun bruger biblioteket og beslutter at læse alle bøgerne, men hvor skal man begynde? OK, man starter forfra ved A. Det er hårdt arbejde, og en dag spørger bibliotekaren hende, om bøgerne er til hende selv? Hvorpå hun viser hende børneafdelingen og vejleder hende. Se, det var en rigtig bibliotekar 🙂
Genudgives 30. september på Gyldendal. Nyoversat af Anders Juel Michelsen Originaludgave: 1943 (da: 1946)


Bogens forsideDrapa  af Gerdur Kristný
Langdigt, der henter sin form fra den oldnordiske skjaldedigtning og sin stemning hos den moderne nordiske krimi. Digtet handler om et virkeligt kvindemord i Reykiavik, og, gennem det, om alle kvindedrab. Det er vikingepoesi – bogstavelig talt skrevet i Ingmar Bergmans seng (forlaget).
Udkommer i september 2016 på Vandkunstens Forlag. Oversat af Erik Skyum Nielsen.


Andet af interesse:        

Sorg er et væsen med fjer af Max Porter. Udkommer 2. september på Gyldendal. 128 sider. Oversat af Pia Juul
Der findes ingen helhed af Helga Flatland. Udkommer 2. september på Batzer & Co. 334 sider. Oversat af Jannie Jensen (sidste del af trologien, der også består af ’Rejs hvis du kan, bliv hvis du må’ og ’Alle vil hjem, ingen vil tilbage’)
Blåt blod af Conn Iggulden (Rosekrigene, #3). Udkommer 2. september på Gyldendal. 384 sider. Oversat af Mich Vraa
Kvinden fra Zagreb af Philip Kerr (Berlin Noir, #10). Udkommer 2. september på Modtryk. 397 sider. Oversat af Ole Steen Hansen
De syv søstre af Lucinda Riley. Udkommer 8. september på Cicero. 528 sider. Oversat af Ulla Lauridsen
Forfør mig ved solnedgang af Lisa Kleypas. Udkommer 14. september på Pretty Ink. 336 sider. Oversat af Signe Lyng
I morgen kommer en ny himmel af Lori Nelson Spielman. Udkommer 14 september på People’s Press. 336 sider. Oversat af Nette Harsberg og Betty Frank Simonsen
Vinterfortet af Neal Bacomb. Udkommer 15. september på Turbine
Manderley for evigt af Tatiana De Rosnay (Romanbiografi om Daphne Du Maurier . Udkommer 19. september på Bazar
Toner i natten af Jojo Moyes. Udkommer 22. september på Cicero. 400 sider. Oversat af Marianne Linneberg Rasmussen
Udryddelsen af Kaziako Takano. Udkommer 23. september på Turbine
Måske en dag af Colleen Hoover. Udkommer 23. september på Lindhardt & Ringhof. 240 sider
Joes bog af Jonathan Tropper. Udkommer 26. september på Modtryk. 330 sider. Oversat af Allan Hilton Andersen
De udvalgte af Steve Sem-Sandberg. Udkommer 30. september på Gyldendal. 550 sider. Oversat af Birgitte Steffen Nielsen

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Ny skønlitteratur og tagget , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Ny skønlitteratur – september 2016

  1. Bookworm siger:

    ‘Pigerne’ vil jeg SÅ gerne læse!

  2. Marit siger:

    Ja, den vil jeg også gerne have fingrene i. Jeg er så gammel, at jeg kan huske Manson-sagen, så selv om ‘Pigerne’ er ren fiktion, får bogen alligevel an anden dimension. Og så er det jo fantastisk at en debutant bliver rost så højt af så kompetente kolleger

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s