Til den bitre ende – Hitlers sekretær fortæller om sit liv af Traudl Junge

Bogens forsideSpændende skildring af Det Tredje Riges sidste tid beskrevet af en af Hitlers nærmeste medarbejdere

Hvem var de mennesker, der var ved Hitlers side til det sidste i Førerbunkeren? Var det benhårde og bevidste nazister, eller folk der lå under for hans påståede charme. 

For når vi ser på fotos i dag og hører lydoptagelser af hans skrattende stemme, tænker vi: Den lille, grimme mand, hvordan kunne han forføre et helt folk?

Det kan man bl.a. få indblik i ved at læse Traudl Junges skildring af sine to et halvt år som Hitlers privatsekretær. Var hun glødende nazist? Ikke specielt, hun ville egentlig være danser og slutte sig til søsteren, der var danser i Berlin. Det lykkedes hende at få en sekretærstilling i Rigskancelliet, og derfra gik turen til Ulveskansen i Østprøjsen som en del af Hitlers sekretærstab. Hun var ikke specielt dygtig, og jeg har en mistanke om, at hun fik stillingen, fordi hun kom fra München.

Bogen danner grundlag for filmen, ’Undergangen’, men vi hører også om hendes tidligere liv, og om krigsårene sammen med Hitler og hans stab.

Vi følger det lille samfunds hverdage, dels i Ulveskansen, dels på Berghof i Berchtesgaden og til sidst i Førerbunkeren i Berlin. Hitler beskrives som en beskyttende og faderlig chef, der dog forventede at hans stab holdt ham ved selskab, når han slappede af og fulgte sine rutiner, som fx den daglige te drikning – for hans vedkommende æble-eller kommente.  Hun blev mærkbar chokeret, da det en dag gik op for hende, at manden led af storhedsvanvid.

Selv om hun befandt sig i magtens centrum, vidste hun ikke hvad der egentlig skete udenfor, men da hun fik orlov i julen 1944 kunne krigens udfald forudses. Dog, selv i januar 1945 skriver hun hjem til moderen, at sejren var i sigte. Hun var som så mange andre forblændet af Førerens demagogi – og ønsketænkning. For hvad ville der ske, hvis de ikke vandt. Hvis russerne kom?

Til sidst kunne ikke en gang Hitler tro, at sejren var deres og sendte medarbejderne væk fra Førerbunkeren, mens tid var. Traudl var en af dem, der valgte at blive, og hun har været en af de få, der kunne fortælle hvad der skete de sidste dage. Hun var vidne til Hitlers sidste testamente, bryllup med Eva Braun og selvmord, og slap ved et mirakel ikke blot ud af bunkeren, men også for at blive sendt i russisk fangenskab.

Man kan diskutere, hvor stor skyld hun har. Bogen bygger på optegnelser foretaget få år efter begivenhederne samt mere reflekterede optegnelser i det sene liv.

Det er tankevækkende at læse om især de sidste måneder, om de overvejelser man gør sig, og man tænker på, hvordan man selv ville reagere i den situation. Om man kunne gennemskue Hitlers demagogi? Om man ville følge ham til den bitre ende – som Traudl Junge.

Traudl Junge: Til den bitre ende – Hitlers sekretær fortæller om sit liv. I samarbejde med Melissa Müller.
Lindhardt & Ringhof, 2003.
Originaludgave: Bis zur letzten Stunde, 2002. Oversat af Adam Paulsen

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelser, Biografi, Faglitteratur, Tyskland og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s