Helvedesilden af Karin Fossum

Bogens forsideDyster, psykologisk kriminalroman om det brutale mord på en hjemmehjælper og hendes lille søn.

Jeg har en svaghed for Karin Fossums psykologiske kriminalromaner, stilfærdige, velskrevne og i dyb solidaritet med samfundets mindre stærke individer som de er. Man får ondt helt ind i sjælen af at læse hende, så selv om hendes bøger er stilfærdige, er de ikke for sarte sjæle.

Hjemmehjælperen Bonnie og hendes 5-årige søn, Simon, får lov til at overnatte i en gammel campingvogn på en gård, fordi Simon synes det kunne være sjovt, næste morgen findes de myrdede – stukket ihjel.

Bonnie er meget afholdt på sit arbejde, og så pligtopfyldende at hun ofte får de mest besværlige klienter. Jobbet er, som vi ved, ikke særlig vellønnet, og hun kæmper for at give Simon en god opvækst, efter at hans far har forladt dem. Drengen lider af separationsangst, og hver morgen er det en kamp at aflevere ham i børnehaven.

I samme by bor en anden enlig mor med en dreng med separationsangst, men Eddie er 21 år og stærkt overvægtig, ikke så underligt når man tænker på at han lever på en diæt af Cherry Cola og kanelgifler. Han er doven og ekstremt utiltalende. Moderen får konstateret uhelbredelig kræft og er bekymret for, hvordan Eddie skal klare sig, når hun er borte. Selv er han hunderæd ved tanken om, at hun en dag ikke er der.  Han er trofast tilskuer til den norske udgave af ”Sporløs”, som har afvist at hjælpe ham med at finde hans fars grav.

Disse to små familier kender ikke hinanden, men der er en sammenhæng, som dukker op i løbet af politiets opklaringsarbejde.

Det er en sag for Konrad Sejer, som vi kender fra forfatterens tidligere bøger. Den melankolske enkemand er dybt berørt af synet i campingvognen, hvem har kunnet begå denne udåd? Et lidt gammeldags ord, men jeg synes det passer her. Der er ingen ramasjang over opklaringen, det er stille og grundigt politiarbejde samt Sejers psykologiske indsigt, der fører til svaret på hvorfor Bonnie og Simon skulle dø.

Karin Fossum: Helvedesilden
Gyldendal, 2016. 228 sider.

Originaludgave: Helvetesilden. 2014. Oversat af Poul Bratbjerg Hansen

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelser, Krimi, Norge og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s