Skyggezone af Arne Dahl

Bogens forsideRegnfuld krimi om svigt, ønsket om retfærdighed, ønsket om måske at kunne skrue tiden tilbage – og ikke mindst om urværker.

En ny Arne Dahl er altid ventet med uudholdelig længsel og stor forventning. Og heller ikke denne gang bliver vi skuffede, selv om vi må undvære Paul Hjelm, Kerstin Holm og de andre fra A-gruppen og OpCop. Den Dahlske kvalitet brænder igennem for fuld kraft.
Det er en sindssygt spændende krimi, der bliver svær at referere uden at afsløre for meget, for der er mange overraskelser.
Sam Berger fra det Stockholmske kriminalpoliti står på tærkslen til forfremmelse, da han i modsætning til sine overordnede er fast overbevist om at den forsvundne 15-årige Ellen Savinger er offer for en seriemorder og kun et af en række 15-årige ofre. Vissevasse, siger chefen, intet lig, intet mord, og de andre pigers forsvinden kan skyldes så meget andet.
Men Sam er sikker på, at Ellen stadig er i live og kan reddes, og det vil han sætte alt ind på. Og det gør han.
Sammen med Molly Blom fra Säpo brænder han alle broer bag sig og begiver sig ud i en skyggezone. Begge føler, at begivenhederne har noget at gøre med deres fortid og har bedrevet hver deres private efterforskning.
Der er noget Stieg Larssonsk over bogen, den er ekstrem på mange måder, alene regnen, der falder, siler, strømmer, buldrer. Og de tos indædte kamp for at fange forbryderen, før han når at begå endnu et mord.
Sam Berger er som mange andre af kriminallitteraturens helte en enspænder, der lever for sit arbejde, måske især set i lyset af, at hans kone har forladt ham og taget deres tvillinger med. Molly Blom minder lidt om Lisbeth Salander, uhyre handlekraftig og utraditionel – og tager gerne føringen. Privatliv er en by i Sibirien for hendes vedkommende.
Som altid hos Arne Dahl er bogen uhyre velskrevet og spændende, og hans faste oversætter, Anders Johansen, har som sædvanlig afleveret en lydefri fordanskning.
Jeg savner A-gruppen og OpCop lidt, det var efterhånden gode venner, som jeg nu må nøjes med på tv – og en genlæsning kunne måske komme på tale. Jeg savner også de politiske og sociale analyser, der lå som baggrund for bøgerne. Men det afholder mig ikke fra at glæde mig som en vanvittig til del to i serien om Berger & Blom, der udkommer på dansk i september. De sidste sider i Skyggezone bragte en cliffhanger af barskeste art, så vi har slet ikke set det sidste til makkerparret Berger & Blom.

Arne Dahl: Skyggezone (Berger & Blom, #1)
Modtryk, 2016. 366 sider
Originaludgave: Utmarker, 2016. Oversat af Anders Johansen

Anmeldereksemplar er modtaget fra forlaget

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelser, Krimi, Stockholm, Sverige og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s