Ny skønlitteratur – november 2017

Efterårets boghøst er ved at tage af, men der er alligevel noget at komme efter – glæd jer til nyt fra Leif Davidsen, Kristina Sandberg og Anne B. Ragde

CollageBogForum ligger lige om hjørnet, men visse titler sniger sig lige ind i vores læsesfære, enkelte benytter sig af BogForum til at udkomme, som fx Leif Davidsen, Mads Brügger og debutanten Anita Furu.

Selv har jeg kig på Kristina Sandberg, men da jeg ikke har læst første del, må jeg hellere vente. Så hellere afslutte Neshov-sagaen af Anne B. Ragde.  

Udvalget er som sædvanlig udtryk for, hvad jeg selv synes er interessant. Oplysninger om bøgerne er hentet på forlagenes hjemmesider


Danske titler

Bogens forsideMit halve liv af Anita Furu
Debutroman om Ruth, der som russisk jødisk forældreløs bortadopteres til en rig jødisk kvinde i København. Hun lever et privilegeret liv, men oplever også nogle af det forrige århundredes store begivenheder, den spanske borgerkrig, 2. verdenskrig og jødeforfølgelserne.
Men savnet af en fortid, sin familie og sine rødder følger hende. Bogens handling er ikke selvoplevet, men bygger på forfatterindens egen baggrund.
Ifølge forlaget er det en god historie, der sammenvæver Ruths personlige historie med de politiske begivenheder.
Udkommer 7. november på Gladiator. 253 sider


Bogens forsideRavnens rede af Leif Davidsen
En dansk freelancejournalist inviteres til et slot ud for Bretagnes kyst for at skrive en rigmands biografi. Det lyder for godt til at være sandt – og det er det måske også. Forlaget beskriver bogen som en gotisk spændingsroman. Davidsens mange læsere kan sikkert glæde sig.
Udkommer 10. november på Lindhardt & Ringhof. 216 sider


Bogens forsideIndigo af Vita Andersen
Igen er Vita Andersens hovedperson et barn, der ikke har lov til at være barn. Pigens mor er forfatter, tilsyneladende uden større succes, for hver gang hun får et afslag, vækker hun barnet, for de skal sammen drukne sig i havnen. Sådan kan det jo ikke blive ved, så hele barndommen flakker hun rundt mellem institutioner, plejefamilier, moren eller forskellige slægtninge.
Forlaget skriver: ”… en forfatters kamp for på én gang at huske og skrive om en kaotisk barndom. Her er det barnet, der forsøger at huske, og forfatteren, der modstræbende dykker ned i erindringens mørke og møder fortrængte og glemte dæmoner.”
Udkommer 10. november på Rosinante. 352 sider


Bogens forside11.11.11. – historien om den danske playboy og komplottet om at smugle Gaddafis søn til Mexico af Mads Brügger
Titlen lyder som en rigtig røverroman hentet ud af en fiktionsforfatters frie og uhæmmede fantasi, men det er sikket og vist, man kan læse om det både i Ekstrabladet og BT og sågar Information. Så bogen hører sådan set ikke til her, men med Mads Brügger ved tastaturet kan alt ske. Det lyder til at være en meget underholdende, dokumentarisk beretning, som sagtens kan læses som en spændingsroman
Udkommer 11. november på Lindhardt & Ringhof. 356 sider


Andet af interesse
Om et par år af Birgit Alm. Udkommer 1. november på Gyldendal. 240 sider (Blev annonceret i oktober, måske udkommer den nu)

Pagten af Michael Katz Krefeld. Udkommer 2. november på Lindhardt & Ringhof. 416 sider.

Ilkas arv (Bedemandens datter, 2) af Sara Blædel. Udkommer 3. november på People’s Press.

Miraklernes nat (Benzon, 5) af A. J. Kazinski. Udkommer 7. november på Politikens Forlag. 384 sider

Dødens kode af Michael Larsen. Udkommer 8. november på Turbine-forlaget.


Oversatte titler

Bogens forsideAt sørge for sine af Kristina Sandberg
Anden del af trilogien om Maj og hendes familie i Nordsverige. Krigen er forbi, og det går fremad, selv om der er hårdt arbejde at være husmor og holde sammen på det hele.
Trilogiens første bind, ’Et barn at føde’ udkom i foråret, og tredje del, ’Liv till varje pris’, som modtog Augustprisen for årets bedste roman, kommer nok snart i dansk oversættelse.
Trilogien er Kristina Sandbergs store litterære gennembrud, hun sammenlignes bl.a. med Virgina Woolf.
Udkommer 3. november på Modtryk. 495 sider. Oversat af Anne Marie Bjerg.


Bogens forsideEn gentleman i Moskva af Amor Towles
Amerikanerne er helt vilde med denne roman, den har i lang tid ligget i toppen af bestsellerlisterne over there, og The San Francisco Chronicle kalder den ”et drama af Casablanca-dimensioner”. Så kan det vist ikke blive meget bedre.
Den foregår i årene efter den russiske revolution, hvor grev Alexander Rostov idømmes livsvarig husarrest på Hotel Metropol i Moskva, ikke i den suite han plejer at bebo, men i et lille hummer oppe under taget. Hver dag skal han gå til hånde på hotellet, men bevæger han sig ud på fortovet, bliver han skudt.
Det lyder ikke som et sjovt liv, men de næste fyrre år bliver de bedste i hans liv.
Udkommer 3. november på Politikens Forlag. 496 sider. Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt.


Bogens forsideLiebhaverne af Anne B. Ragde
Nu bliver der endelig sat punktum for Neshov-familiens trængsler. I femte del er Torunn faldet til på Neshov og sætter sit præg, samtidig med at hun arbejder i Margidos bedemandsforretning. I Danmark renoverer Erlend og Krumme rigmandsvilla, og gamle Tormod stortrives på plejehjemmet.
Det eneste, der forstyrrer er bruddet med den danske og den norske del af familien, kan skårene klinkes? Læs bogen og find ud af det.
Udkommer 3. november på Rosinante. 352 sider. Oversat af Camilla Christensen.


Bogens forside9. november af Colleen Hoover
Kærlighed ved første blik, men hvad gør man når man er på vej til hvert sit fly, der bringer de unge elskende til hver sin del af landet. De aftaler at mødes hvert år på samme dato. Kærligheden holder, men er det en holdbar løsning.
Forfatteren sammenlignes med Jojo Moyes og Jennifer Weiner.
Udkommer 9. november på Lindhardt & Ringhof. 350 sider. Oversat af Natasja Ejersbo Frederiksen


Bogens forsideNordisk mytologi af Neil Gaiman
Den nordiske mytologi er rig på gode historier, denne gang formidles de af den britisk-amerikanske Young-Adult forfatter, Neil Gaiman. Han er en rigtig god forfatter, og jeg er overbevist om at bogen kan læses af flere generationer. Faktisk lyder den som et godt bud på en oplæsningsbog i familien, mens man i skumringen drikker varm kakao og knækker valnødder.
Udkommer 14. november på Modtryk. 269 sider. Oversat af Karen Vad Bruun og Benni Bødker


Bogens forsideEt hummerliv af Erik Fosnes Hansen
Erik Fosnes Hansen slog for alvor igennem i 1990, både i hjemlandet Norge og internationalt, men romanen ’Salmer ved rejsens begyndelse’, om musikerne på Titanic. Siden har vi fået ’Beretninger om beskyttelse, del 1’ (1998, del 2 lader stadig vente på sig) og ’Løvekvinden’ (2006).
Et hummerliv’ er noget helt andet. 14-årige Sedd er vokset op hos sine bedsteforældre, der har et højfjeldshotel. Tiden er 1980’erne, charterrejser og grisefester i sydens sol har charmeret nordmændene, så det går ikke så godt på hotellet. Dette ignorerer bedstefaderen og lader som alt er før, bedstemoderen bekymrer sig, og Sedd ser til og ved ikke, hvad der sker.
Udkommer 15. november på Gyldendal. 384 sider. Oversat af Sara Koch


Andet af interesse:

Ventetid (Cazalet-krøniken, 2) af Elizabeth Jane Howard. Udkommer 1. november på Gads Forlag. 551 sider. Oversat af Anne Ziersen. 1. danske udgave Cicero, 1996.

Hjem af Harlan Coben. Udkommer 10. november på Gads Forlag. 328 sider. Oversat af Poul Bratbjerg Hansen.

Så længe himlen er over jorden af Levi Henriksen. Udkommer 21. november på Turbine-forlaget. Oversat af Eva Mosegaard Amdisen. (Young Adult)

Krimimessens indlæg om krimier i november

Reklamer

One comment

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s