Ny skønlitteratur – december 2017

CollageLettere forsinket kommer vi ind i julemåneden, men ikke for sent til at blive inspireret til hårde pakker under juletræet. Der er lyrik fra to kvindelige, danske lyrikere, som i den grad var Nobel-potentiale, krimi og spænding, fantasy og meget mere. Der er også opsamling af væsentlige titler, der udkom i novembers sidste dage. 

Udvalget er som sædvanlig udtryk for, hvad jeg selv synes ser interessant ud, og dataom bøgerne er hentet på forlagenes hjemmesider.


Danske titler:

Bogns forsideDødevaskeren af Sara Omar
”Hvor Yahya Hassan i efteråret 2013 brød gennem lydmuren med sine vrede versalråbende digte om en opvækst i et dansk-muslimsk miljø med vold, svigt og kriminalitet, følger Sara Omar nu op med en endnu mere kras skildring af kvindeundertrykkelse og ekstremt udsat pigeliv i muslimske miljøer. Romanen udspiller sig i Kurdistan, men har eksplicitte tråde til og ender i Danmark – og det, Sara Omar med sin roman tilbyder af nyt til dansk litteratur, er et rystende samlende indblik i de grusomheder, der dagligt finder sted i en muslimsk kvindefornedrende voldskultur.” Sådan skrev Information på udgivelsesdagen. Læs hele anmeldelsen her
Udkommer 30. november på Politikens Forlag. 368 sider


Bogns forsideLunatia af Julia Butschkow
”En åndeløs monolog skrevet af en ung kvinde fra en hospitalsseng. Dér ligger hun indpakket i bandager efter et selvmordsforsøg, og Lunatia (som er navnet på en snegleart) er hendes forsøg på at komme overens med sit liv. Et opgør især med plejefaderen, som kom alt for tæt på den lille pige, men forunderligt nok drejer den ellers mørke tekst mod et stadigt lysere punkt, og kan vel næsten siges at have en happy end.” (Forlaget)
Udgives 30. november på Rosinante. 136 sider


Bogns forsideSom var mit sind lidt græs der blev fortalt af Inger Christensen
”Inden sin død i 2009 deponerede Inger Christensen sit personlige arkiv på Det Kongelige Bibliotek. Et arkiv, der rummer alt fra fuldt færdige og signerede digte til fragmenter af længere romanprojekter, udkast og strøtanker, skrevet i hånden og på maskine, tegninger og tabeller, der tilsammen tegner omridset af Inger Christensens enestående forfatterskab; et arkiv, der indtil nu har været utilgængeligt for offentligheden.Som var mit sind lidt græs der blev fortalt er et blik ind i dette arkiv, der med sine 60 kapsler kaster nyt lys over Inger Christensens verden.” (Forlaget)
Udkommer 12. december på Gyldendal. 80 sider


Bogens forsideDer bor en ung pige i mig, som ikke vil dø af Tove Ditlevsen
”Tove Ditlevsen ville være fyldt 100 år den 14. december 2017. I den anledning udgiver Gyldendal de bedste af hendes digte i et udvalg ved Olga Ravn, der også har skrevet bogens efterord. Samlingen indeholder digte fra hele forfatterskabet – såvel de kendte klassikere som de mindre kendte tekster, f.eks. hendes arbejderdigte.” (Forlaget)
Udkommer 14. december på Gyldendal. 149 sider


Bogens forsideVejen går gennem luften af Inge Pedersen
Hovedpersonen, som er kendt fra forfatterens tidligere bøger, ’Og halsen af en svane’ og ’Til Amerika’ ankommer til et indremissionsk seminarium i Vestjylland. Seminariet er ikke kun defineret af, at eleverne skal blive lærere, det er i ligeså høj grad præget af en moralistisk og kønsforskrækket vækkelsesånd. Og da veninden Mona bliver gravid får det fatale konsekvenser.
Udkommer 14. december på Gladiator. 300 sider.


 Oversatte udgivelser:

Mænds hjerter af Nickolas Butler
Bogens forsideJeg læste ’Shotgun Lovesongs’ med stor fornøjelse. En roman, der foregår derude i Trumpland, mænd der værdsætter gammelt venskab. Butlers nye roman er ifølge forlaget ”en panoramisk roman om USA gennem fem årtier. Det er en fortælling om de glidende grænser mellem godt og ondt, om familie, venskab og troskab, om moral og kærlighed – og om de værdier, som er ved at smuldre i det moderne USA.”
Udkommer 29. november på Klim. 420 sider


Bogens forsideSom træet falder af Britt Karin Larsen
Sjette og næstsidste bind i serien om folket i Finnskogen
Udkommer 1. december på Gyldendal. 408 sider. Oversat af Camilla Gellert Nielsen.


Bogens forsideSkæbnens sværd af Andrzej Sapkowski
Andet fristående bind i Andrzej Sapkowskis serie om witcheren Geralt. Historierne, der udspiller sig i et middelalderligt og fantasyinspireret univers, handler om Geralts heltegerninger og om hans begær efter den uimodståeligt tiltrækkende troldkvinde Yennefer.
Det ser ud til at være noget for fantasy-elskere, der skal have noget efter Harry Potter, Eragon og Game of Thones.
Udkommer 8. december på Gyldendal. 200 sider. Oversat af Rune Brandt Larsen


Bogens forsideMit fædreland var en æblekerne af Herta Müller
”I en samtale med lektor og publicist Angelika Klammer fortæller Herta Müller for første gang om, hvad der fik hende til at skrive, og hvad der definerer hende som forfatter. Vi får et helt liv målt ud mellem barndommen i en landsby i den tysksprogede del af Rumænien og den dag, hun modtager Nobelprisen i Litteratur i 2009. Samtalen er også en dyster rejse tilbage til Rumænien efter murens fald.”  (Forlaget)
Udkommer 15. december på Gyldendal. 256 sider. Oversat af Karsten Sand Iversen


Bogens forsideEn fremmed i huset af Shari Lapena
Forfattern til ’Naboparret’ har skrevet endnu en psykologisk thriller. Denne handler om en kvinde, der flygter i panik fra sit hjem, og vågner op på hospitalet uden nogen anelse om, hvordan hun er landet der. Hun er ifølge politiet kørt galt i en meget farlig og kriminel del af byen, og man mistænker hende for en forbrydelse. Hvad skal hun tro?
Udkommer 27. december på Gyldendal. 304 sider. Oversat af Steffen Rayburn-Maarup


Bogens forsideFars dreng af Emilie Schepp
Fjerde krimi om anklageren med den hemmelige fortid, Jana Berzelius, handler om en bortført dreng. Jana engagerer sig personligt i sagen og sætter alt ind på at finde den seks-årige Jonathan.  Forfatteren er både i 2016 og 2017 udnævnt til ”Årets svenske krimiforfatter”
Udkommer 27. december på Politikens Forlag. 336 sider


Se flere december-krimier på Krimimessens hjemmeside


guirlande

Bøgernes labyrint ønsker hermed sine læsere en rigtig god jul og et godt nytår. Husk aldrig at løbe tør for bøger, uanset om de er på papir, skærm eller lyd.

Reklamer

3 comments

  1. Der er meget spændende på programmet. Specielt Dødevaskeren og Herta Müller bogen lyder som noget, der skal på ønskelisten.

    • Ja, det er to meget gode bud. Tjek også De toneangivende af Hédi Kaddour, udgivet på Batzer & Co i november og anmeldt i Politiken i dag (eller i går). En roman om kolonialisme. Batzer er et svært forlag at dække i mine indlæg, da han udgiver bøger “i “hyt og vær”, som man siger i forlæggerens hjemland, dvs som vinden blæser 😩.
      Men det er gode bøger

      • Jeg læste anmeldelsen af De toneangivende i Information, og den lød ikke uinteressant, men man må jo vælge. Så mange bøger, så lidt tid!

        Ellers enig i vurderingen af Batzer. Det er en imponerende samling forfatterskaber, de har bragt til Danmak.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s