Herbjørg Wassmo i Den Sorte Diamant

Wassmo/StoltzÆrgerligt nok sker de fleste litterære arrangementer i Hovedstaden, men vi andre kan være med på en kigger.

International forfatterscene

Jeg har nu boet i Århus i godt og vel 40 år og er, når jeg selv skal sige det, godt integreret. Det er en dejlig by, overskuelig i størrelse og tæt på skov og strand.

Den har fået en borgervenlig havnefront, der bl.a. rummer verdens flotteste folkebibliotek. Byen rummer også Det Kongelige Biblioteks højeste punkt, nemlig Bogtårnet, tidligere kendt som Statsbiblioteket (det kalder vi det nu stadig 😉).

Hvad Det Kongelige Biblioteks københavnerafdeling ikke har gjort, er at flytte International Forfatterscene i Den Sorte Diamant herover. Den finder som så meget andet sted i den del af Udkantsdanmark, der hedder København (se på kortet, hvis du ikke forstår hvad jeg mener 😉).

Forleden fik jeg tilbudt to fribilletter til aftenens arrangement med Herbjørg Wassmo mod at dække det her på bloggen, men selv om Wassmo er en af mine absolutte yndlingsforfattere, kan jeg desværre ikke lige smutte over til Hovedstaden.

Jeg har læst stort set alt af Herbjørg Wassmo fra Tora-trilogien i 1970’erne, Dina-trilogien i 1980’erne, de fleste løststående romaner og er nu kommet til hendes seneste, ’Den der ser’, som er en opfølgning på Dina-trilogien og har Dinas barnebarn, Karna, som hovedperson. Jeg glæder mig usigeligt til den.

De af os, der ikke er i København, kan forhåbentlig se frem til at se samtalen mellem Herbjørg Wassmo og Kristina Stoltz på Det Kongelige Biblioteks podcasts – for sådan kan man alligevel komme i Den Sorte Diamant.

Læs mere om arrangementet her

Læs mere om Det Kongelige Biblioteks ugentlige podcasts her

Læs min anmeldelse af Det syvende møde

Herbjørg Wassmo: Den der ser.
Lindhardt & Ringhof, 2017. 478 sider
Originaludgave: Den som ser. Gyldendal Norsk Forlag, 2017. Oversat af Anita Frank Goth og Charlotte Jørgensen

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Litterære arrangementer og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s