Man Booker prisen i 50 år

Den engelske patient - forsideDer er adskillige højdepunkter i det litterære år, men jeg holder især skarpt øje med de britiske Man Booker priser.

Den oprindelige, The Man Booker Prize, uddeles hvert år i oktober, den går til et enestående litterært værk fra den engelsksprogede verden. I 2005 udvidede man med The International Man Booker Prize, der uddeles i maj. Her er det udenlandske forfattere i engelsk oversættelse, men med samme høje kvalitetskrav.

I år uddeles den 50. Man Booker Prize, og det har man valgt at fejre, dels ved en todages litteraturfestival på Southbank i London i den forgangne weekend. Festivalens højdepunkt faldt søndag aften ved offentliggørelsen af den bedste titel i de forgangne 50 år, vinderen af den gyldne Man Booker-pris.

Fem dommere har valgt den bedste bog fra hvert deres årti, de fem titler blev derefter lagt ud til offentlig afstemning. Den 26. juni lukkede afstemningen, og i søndags blev det bekendtgjort at Kamila Shamsies valg, ’The English Patient’ af den canadiske forfatter Michael Ondaatje, er det bedste engelsksprogede litterære værk i det sidste halve århundrede. Stort tillykke til Ondaatje, jeg har ikke læst bogen – endnu, men jeg har set filmen flere gange – og har reserveret den til endnu et gensyn på biblioteket.

‘Den engelske patient’ udkom og vandt i 1992, året efter forelå den på dansk i Ida Jessens oversættelse på Forlaget Klim. I 1997 blev den overtaget af Lindhardt & Ringhof, et godt køb da bogen året før blev filmatiseret med Kristin Scott Thomas og Ralph Fiennes i hovedrollerne. Filmen vandt adskillige Oscars.

Læs komiteens vurdering her


Hvem var konkurrenterne?

1970’erne

Bogens forside

In a Free State af V.S. Naipaul

Vinder 1971, dommer Robert McCrum
Dansk udgave: Fri og uafhængig. Gyldendal, 1973. 265 sider. Oversat af Merete Ries


1980’erne

Bogens forside

Moon Tiger af Penelope Lively

Vinder 1987, dommer Lemn Sissay
Dansk udgave: Månetigeren. Samleren, 1988. 211 sider. Oversat af Ebba Rønne


2000’erne

Bogens forside

Wolf Hall af Hilary Mantel

Vinder 2009, dommer Simon Mayo
Dansk udgave: Wolf Hall. People’s Press, 2010. 610 sider. Oversat af Svend Ranild


2010’erne

Bogens forsideLincoln in the Bardo af George Saunders

Vinder 2017, dommer Hollie McNish
Dansk udgave: Lincoln i Bardo. Gyldendal, 2018. 353 sider. Oversat af Ask Hansen


Min walisiske bloggerkollega fra Bookertalk har lavet et interessant indlæg med titlen Booker Prize Winners – the books that got away og stiller spørgsmålet: Var det altid den rigtige vinder? Kun i 12 tilfælde har hele juryen været enig, og visse titler er gået i glemmebogen. Hun bygger indlægget på en artikel i The Times, der gennemgår alle de hidtidige 49 vindere og deres værste rivaler. Læs artiklen The Man Booker Prize at 50: do the judges always get it right?  (Kræver login, men det er gratis at oprette en profil).

Som sagt uddeles den 50. ManBooker-pris senere i år. Den 24. juli offentliggøres The Longlist, The Shortlist offentliggøres 20. September, mens afgørelsen falder 16. oktober.

Læs mere om Man Booker priserne

Læs mere om jubilæumsprisen

Reklamer

3 comments

  1. Overraskende valg – og bestemt ikke et jeg ville have truffet. Af de vindere, som jeg har læst, er Den engelske patient nok den mindst interessante. (Konkurrencen med Amsterdam er dog tæt.

    • Jeg tror måske Amsterdam fik prisen lige så meget i erkendelse af forfatterens andre, måske bedre værker. Jeg har ikke læst så mange Booker-vindere, men henviser til min kollega Karen på Bookertalk. Hun forsøger at læse og anmelde alle Booker-vinderne, men har måttet opgive nogen stykker

  2. Nå for den, jeg har netop købt den i erkendelse af, at jeg ikke havde læst dette tilsyneladende vigtige værk. Mon beslutningen var farvet af filmen?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s