Ny skønlitteratur – september 2018

Collage af bogforsiderSeptember måned byder på nyt fra Peter Høeg, Merete Pryds Helle og Ida Jessen – de to sidstnævnte med et velkendt persongalleri. Vender vi opmærksomheden mod udlandet, er det især Norge og Island, der dominerer.
Hvad har jeg selv kik på – bortset fra bogen om den morderiske bibliotekar? Merete Pryds Helle og måske den lille roman om den islandske teenager i 1980’erne. Og da jeg altid har til hensigt at læse de titler, der er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris, vil jeg selvfølgelig gerne læse ‘Ar’ af Auður Ava Ólafsdóttir (I), er allerede i gang  med ‘Jeg har endnu ikke set verden’ af Roskva Koritzinsky (N).
Og endelig Roy Jacobsen, da trilogien nu er fuldendt vil jeg se frem til at læse den i et rap.

Som sædvanlig er udvalget et udtryk for, hvad jeg selv synes ser interessant ud. Oplysninger om bøgerne er hentet på forlagenes hjemmesider.

Jeg skal igen beklage forsinkelsen, selv en bogblogger har vel lov til at tage på ferie og se på kunst


De danske

Bogens forsideMellem os
Sebastian Bune, Sarah Engell, Thomas Korsgaard, Jesper Wung-Sung og Kristina Aamand er nogle af de unge forfattere, der har bidraget til denne Y/A-antologi, der har skrevet om emnet familien: ”Hvordan er det at blive forelsket i en fætter? Kan man flygte fra sin egen familie? Hvad gør man, når ens skilsmisseramte far er gået i hundene?”
Hvilken betydning har familien egentlig i et menneskes liv?

Udkommer 4. september på Lindhardt & Ringhof. 180 sider


Bogens forsideTelefon af Ida Jessen.
Efter en smuttur til Thyregod for 100 år siden er Ida Jessen vendt tilbage til Hvium. Dvs til præsten Lisa fra Hvium, der nu bor i København og er tilknyttet en telefontjeneste. En dag kommer der en opringning, der ripper op i begivenheder i Hvium for 15 år siden.
’Telefon’ er en selvstændig fortsættelse af Ida Jessens Hvium-bøger, ’Den der lyver’, ’Det første jeg tænker på’ og ’Børnene’.

Udkommer 5. september på Gyldendal. 168 sider


Bogens forsideVi kunne alt af Merete Pryds Helle.
Selvstændig fortsættelse af ’Folkets skønhed’, som forfatteren modtog adskillige priser for. Familien bor nu i en villa i Værløse, moderen er alvorligt syg, og faderen kan ikke klare det, så han flygter enten ned i flasken eller ud på landevejene. Tilbage sidder Merle og hendes storesøster, der også har problemer at tumle med.
Forlaget skriver: ”Romanen tegner et tidsbillede af den sorgmuntre optimisme, der prægede de tidlige 70’ere og minder om, at selvom man har fået råd til både parcelhus og familiebil, er det ikke sikkert man kan alt – men det skal ens børn jo kunne”

Udkommer 7. september på Lindhardt & Ringhof. 346 sider


Bogens forsideI dine øjne af Peter Høeg.
Peter Høeg arbejder her med udgangspunkt i sine egne erfaringer med meditation og bevidsthed.
Forlaget præsenterer bogen: ”For hvad koster det at bevæge sig ind i bevidstheden? Hvad koster det når de firewalls vi har opbygget omkring os selv, falder bort? Hvor dybt tør vi møde os selv og hinanden?
‘Gennem dine øjne’ er en roman om venskab og kærlighed – og hvad der skal til for at mennesker virkelig kan mødes”.

Udkommer 14. september på Rosinante. 368 sider


Bogens forsideHungerhjerte af Karen Fastrup.
Forlagets præsenterer bogen som en ”autofiktiv roman om angst, kærlighed, sex og terapi. En kvindelig forfatter er flyttet hjem til Danmark efter at have boet nogle år i Tanzania. Hun er del af et københavnsk kulturmiljø, og hun forelsker sig begærligt i en musiker, som hun flytter ind hos sammen med sin voksne datter. Men umærkeligt svinder lyset omkring hende, om natten vågner hun med et sæt. Hun ved godt, hvordan ordentlige mennesker opfører sig. De er afdæmpede og rummelige. Men inde i hendes hoved traver et vilddyr rundt under en udspændt hinde”

Udkommer 14. september på Gyldendal.  300 sider


Bogens forsideAllegro ma non troppo af Peter Poulsen.
”Hurtigt, men ikke alt for hurtigt”. Peter Poulsens digte er på én gang muntre og melankolske.

TIL BEGRAVELSE

Den afdøde kommer forpustet ind i kirken

skynder sig op til den blomstersmykkede kiste

hvis låg han åbner

og kryber derned

efter at have hilst på præsten

og bedt de tilstedeværende undskylde hans forsinkelse.

“Broen var oppe,” forklarer han med et smil

inden han lukker låget efter sig.

Udkommer 21. september på Lindhardt & Ringhof. 144 sider


Bogens forsideVi er brødre af Iben Mondrup.
I årene efter 2. Verdenskrig vokser Poul og Jens op i Frederikshavn. Under krigen var faderen under jorden, og Poul påtog sig som den ældste ansvaret for familien. Nu er faderen hjemme, men præget af sine oplevelser, og Poul stikker til søs. En dag forsvinder faderen. Forlaget skriver: ”’Vi er brødre’ er en familiefortælling om fædre og sønner, om det ambivalente forhold mellem den følsomme drømmer Jens og den vrede aktivist Poul, om deres splittelse og længsel efter at gøre en forskel i en verden under hastig forandring”

Udkommer 28. september på Gyldendal. 552 sider


Andet af interesse:

Lupus af Jens Henrik Jensen. Udkommer 6. september på Politikens Forlag. 528 sider

Blå tiger af Line-Maria Lång. Udkommer 7. september på Rosinante. 272 sider

Digt om døden af Søren R. Fauth. Udkommer 11. september på Forlaget Vandkunsten. 400 sider.

Jeg er gråhvid af Bjørn Rasmussen. Udkommer 13. september på Gyldendal. 192 sider

Jens af Jens Smærup Sørensen. Udkommer 18. september på Gyldendal. 160 sider

I dine øjne af Malene Ravn. Udkommer 20. september på Gyldendal. 480 sider

The Monster af Madame Nielsen. Udkommer 21. september på Gyldendal. 200 sider

For enden af perronen af Hanne Richardt Beck. Udkommer 27. september på Gyldendal. 464 sider

I fremmed uniform af Anders C. Thomsen. Udkommer 28. september på Forlaget Olga. 280 sider


De oversattte

 Bogens forsideJeg har endnu ikke set verden af Roskva Koritzinsky
Seks små noveller ”om kærlighed – både den romantiske kærlighed, men også om forholdet mellem forældre og børn, og mennesker som jagter lykken, friheden og skønheden, alt mens verdens katastrofer og mysterier langsomt rykker nærmere” (forlaget).
Ifølge Weekendavisen fortjener forfatteren Litteraturens Tapperhedsmedalje for novellesamlingen, der er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2018

Udkommer 31. August på Batzer & Co. 102 sider. Oversat af Jannie Jensen


 Bogens forsideSmarties af Gerdur Kristný.
Lille roman om at være ung i Reykjavik i 1980’erne
Forlaget skriver: ”Risikoen for atomkrig og frygten for at vælge de forkerte øreringe, fremstår som problemer af samme størrelsesorden, når hovedpersonen søger at finde ud af, hvad hun egentlig selv vil med sit liv.
Med varme og ømhed skriver Gerður Kristný et nostalgisk og genkendeligt billede frem, ikke kun af 80’ernes Reykjavik, men især af den usikre teenager”.

Udkommer 13. september på Forlaget Vandkunsten. 140 sider. Oversat af Erik Skyum-Nielsen


 Bogens forsideVinduet mod syd af Gyrðir Elíasson
Forlagets præsentation: ”En forfatter er taget i sommerhus for at skrive på sin nye roman. Han sidder ved vinduet med sin skrivemaskine og ser ud over havet. Men skriveprocessen går trægt og ordene lader vente på sig. I mellemtiden hører han radio, drikker kaffe og går ture langs vandet og i det øde sommerhuslandskab. I det hele taget prøver han at undgå kontakt med andre mennesker”.

Udkommer 14. september på Forlaget Vandkunsten. 140 sider. Oversat af Erik Skyum-Nielsen 


Bogens forsideAr af Auður Ava Ólafsdóttir
Hvem rejser på ferie med en boremaskine i kufferten? Det gør den altid beredte mand, der vil bruge den til at skrue en krog op i loftet på hotelværelset, så han kan hænge sig.
I dagens Information skriver Kristin Vego “Kan man forestille sig en livsbekræftende roman om selvmord? Et værk som behandler tunge temaer, men som samtidig er overraskende let og humoristisk? Auður Ava Ólafsdóttirs finurlige ‘Ar’, som er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, er tilnærmelsesvis netop dét. Den er lidt rodet, alvorlig og dybtfølt, men med en mild grundtone, som løfter læseren igennem.”
’Ar’ er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2018

Udkommer 7. september på Batzer & Co. 252 sider. Oversat af Erik Skyum-Nielsen


Bogens forsideI hans arme af Marit Tusvik.
Efter et brudt forhold vil Sofia være fri, men så møder hun en 15 år ældre amerikaner, Frank, der er smuk, sjov og intellektuel og kan bruges til at slå tiden ihjel. Men hun forelsker sig, og Frank flytter ind med al sit habengut og viden. Pludselig oplever Sofia, at han kontrollerer hendes liv

Udkommer 14. september på Batzer & Co. 244 sider. Oversat af Jannie Jensen


Bogens forsideMørke, dybe skove af Nicole Krauss.
To amerikanere, en af hvert køn, bryder med alt derhjemme og indlogerer sig uafhængigt af hinanden på Tel Aviv Hilton. ”En ambitiøs og tryllebindende roman, fuld af liv og humor, om forvandling og selvrealisering, om at se ud over alt det, der er synligt, ud mod det uendelige”, skriver forlaget.

Udkommer 20. september på Gyldendal. 344 sider. Oversat af Juliane Wammen


 Bogens forsideRigels øjne af Roy Jacobsen.
Tredje og sidste del af forfatterens smukke trilogi. Verdenskrigen er overstået, og Ingrid drager gennem efterkrigstiden og fredens Norge i søgen efter datterens far.
”På sin søgen efter kærligheden møder hun mennesker og skæbner, som hun aldrig vil glemme. ’Rigels øjne’ er en stærk roman om et land og et folk lige efter en krig – og krig gør noget ved mennesker. Det samme gør freden. Den gør noget ved hukommelsen. Ingrid får vendt op og ned på sit verdensbillede” (forlaget).
De to første bind er ‘De usynlige’ og ‘Hvidt hav’

Udkommer 21. september på Rosinante. 216 sider. Oversat af Camilla Christensen


Bogens forsideEn hustrus hævn af Sara Paborn
En kvindelig bibliotekar – sikkert med knold i nakken og fornuftige sko – bliver endelig træt af sin dominerende mand og beslutter sig for at tage livet af ham. Et omhyggeligt planlægningsarbejde går i gang. Bogen er kommet på min læse-liste, man kan aldrig få nok morderiske bibliotekarer 😊

Udkommer 25. september på Modtryk. 220 sider. Oversat af Iben Mondrup.


Andet af interesse:

Høstkarl i himlen af Edward Hoem. Udkommer 30. august på Hovedland. 327 sider. Oversat af Steen Piper

Den tavse dreng af Andrew Taylor. Udkommer 6. september på Klim. 365 sider. Oversat af Hans-Jørgen Birkmose

Liv for enhver pris af Kristina Sandberg. Udkommer 7. september på Modtryk. 572 sider. Oversat af Anne Marie Bjerg

Nådestolen af Elisabeth Hartley Winthtop. Udkommer 11. september på Politikens Forlag. 256 sider

Flammernes farve af Pierre Lemaitre. Udkommer 13. september på Lindhardt & Ringhof. 496 sider. Oversat af Karsten Nielsen

Tilbage til Cornwall af Murcia Willett. Udkommer 13. september på Cicero. 304 sider. Oversat af Sara Weisdorf

Bøn for Tjernobyl af Svetlana Aleksijevitj. Udkommer 15. september på Lindhardt & Ringhof. 304 sider. Oversat af ?

Fire bøger af Yan Lianke. Udkommer 21. september på Gyldendal. 300 sider. Oversat af Susanne Posborg

Nulpunkt af Jørn Lier Horst og Thomas Enger. Udkommer 21. september på Modtryk. 392 sider. Oversat af Rolf Stavnem

En hustrus hævn af Sara Paborn. Udkommer 25. september på Modtryk. 220 sider. Oversat af Iben Mondrup.

Når tiden går i stå af Matt Haig. Udkommer 25. september på Modtryk. 336 sider. Oversat af Ole Steen Hansen

Mit knap så perfekte liv af Sophie Kinsella. Udkommer 25. september på Gyldendal. 350 sider. Oversat af Merete Rostrup Fleischer

Motiv X af Stefan Arnhem. Udkommer 28. september på Lindhardt & Ringhof. 460 sider. Oversat af Mi Ahnhem Thomsen

Alt det mænd er af David Szalay. Udkommer 28. september 2018. 384 sider. Oversat af Jette Røsell

Og i morgen er jeg væk af Adrian McKinty (En Sean Duffy-krimi). Udkommer 28. september på Forlaget Olga. 336 sider. Oversat af Søren K. Barsøe

Den tosprogede elsker af Juan Marsé. Udkommer i september på Mikroforlaget Apuleius Æsel. Oversat af Sara Høyrup


Se også Kommende krimier – september fra Krimimessen.dk

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s