Læs en irsk forfatter – i anledning af St. Patricks Dag

I dag, den 17. marts, er det republikken Eires nationaldag, Skt. Patrick’s Day.
Vi hører i disse Brexit-tider Irland omtalt gang på gang, det er væsentligt at løse grænseproblematikken før Englands udtræden af EU. Irerne frygter dels at miste deres frie bevægelighed over grænsen, dels en opblussen af tidligere tiders stridigheder.

Irland er et land, der er værd at besøge, og man kan passende starte rejsen hjemme i lænestolen, for Irland har mange gode forfattere. Jeg præsenterer her et lille udvalg af ældre og nyere forfattere. Det drejer sig udelukkende om republikkens forfattere.


Bogens forsideUlysses af James Joyce
Bibliotekets note: Roman som følger annonceagenten Leopold Bloom, hans utro hustru og den unge forfatter Stefan Dedalus i handlinger og tankestrømme i løbet af en enkelt dag i Dublin i 1904
Den seneste danske oversættelse er begået af Bent Wiberg og Jens Feilberg i 2019 for Forlaget Vandkunsten. Jeg har ikke set denne udgave, men forlagets udgivelser plejer at være en fryd for øjet.
Tidligere danske oversættelser: Karsten Sand Iversen (2014) og Mogens Boisen (flere reviderede udgaver)
16. juni er officielt udråbt som “BloomsDay”, og der findes adskillige guides til Dublin, hvor man kan vandre i Leopold Blooms fodspor på netop denne dag – og sikkert andre dage.
Originaludgave 1922
Hvis du – som jeg – har lidt svært ved at komme i gang med denne mastodont af en bog, kan jeg anbefale novellesamlingen ‘Dublinfolk’ og erindringsbogen ‘Portræt af kunstneren som ungt menneske’


Bogens forsideThe Commitments af Roddy Doyle (1992)
Bibliotekets note: En flok unge arbejdsløse fra Dublin beslutter sig til at danne et band, men indbyrdes modsætninger får det hele til at ramle sammen, lige inden den første pladekontrakt er i hus

Hvis du kun har set filmen, så gør dig selv den tjeneste at læse bogen, både bog og film er fremragende


Bogens forsideAngelas aske af Frank McCourt (1996)
Bibliotekets note: En irsk katolsk barndom med elskelige, men håbløst fattige forældre i Limerick giver forfatterens minder et skær af elendighed. Men midt i slummen overlever de stærke på livskraft, humor og sammenhold.

Jeg hørte denne bog for mange år siden, mens jeg malede min lejlighed. Arbejdet gik som en leg med så god og velskrevet underholdning i ørerne


Bogens forsideManden på øen af Tomás Ó Criomhthain (1996)
Bibliotekets note: Moderne gælisk klassiker. Autentisk og nøgternt beskrives en nøjsom almues og fiskerbefolknings fattige og slidsomme liv på klippeøen Store Blascaed i Atlanterhavet ud for Sydvestirlands kyst i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af det 20. århundrede.

Denne klassiker har længe været på min læseliste – og stået i min bogreol. Så det er måske nu, den skal læses


Bogens forsideHvis Dublin var en kvinde, ville jeg gifte mig med hende af Peter Sheridan (1999)
Bibliotekets note: I 1960 er Shero 10 år og bor i Dublin. Hans historie er om en elsket, farverig og larmende familie og om Dublin, en by med årtiets forandring og en stor humor i sig.

En bog med denne titel må man bare læse


Bogens forsideSweeny i træerne af Flann O’Brien (2002)
Bibliotekets note: En ung studerende er i gang med at skrive en biografi over en forfatters liv og levned, men handlingen skifter hele tiden mellem forskellige fiktionsplaner, og den unge studerende kommer ud for mange forviklinger, der bringer læseren omkring gælisk folklore, irsk humor og irsk drukkenskab.


Bogens forsideUendelighederne af John Banville (2014)
Bibliotekets note: Den gamle matematiker Adam Godley ligger for døden på Arden House. Omkring ham samles familie og venner og i løbet af et døgns tid oprulles vigtige begivenheder fra hans livshistorie, mens guderne trækker i trådene og leger med menneskenes liv
John Banville skriver krimier under pseudonymet Benjamin Black


Bogens forsideNora Webster af Colm Tóibín (2015)
Bibliotekets note: Autobiografisk roman. I den lille irske provinsby Enniscorthy kæmper enken Nora en stille og stædig kamp for at overvinde sorg og finde vilje til at starte et nyt liv, samtidig med at hun forsøger at holde nævenyttige naboer og familiemedlemmer fra døren

Læse min anmeldelse af forfatterens bog Brooklyn, også god på film, selv om jeg ikke var tilfreds med slutningen, der var ændret i forhold til bogen


Bogens forsideDen grønne vej af Anne Enright (2017)
Bibliotekets note: Fire irske søskende har gjort alt for at glemme deres ophav indtil den dag, hvor deres mor fortæller dem, at hun vil sælge huset

I 2007 modtog Ann Enright The Man Booker Prize for romanen ‘Sammenkomsten’. I 2015 var ‘Den grønne vej’ longlisted til Man Booker og shortlisted til The International Dublin Literaryr Award.


Bogens forsideSkinhellige herligheder af Lisa McInerney (2018)
Bibliotekets note: En gammel dames uheldige mord på en småkriminel indbrudstyv, sætter gang i en række af skæbnesvangre hændelser blandt mennesker i Corks kriminelle underverden.

Noget så finurligt som en katolsk krimi


Bogens forsideSamtaler med venner af Sally Rooney (2018)
Bibliotekets note: 21-årige Frances er universitetsstuderende og spoken word kunstner. Da hun og exkæresten Bobbi møder ægteparret Melissa og Nick, opstår der et skæbnesvangert menage-a-quatre mellem de to par. I takt med at Frances forhold til Nick udvikler sig, smuldrer hendes facade

Fin lille debutroman, der varsler godt for irsk litteratur i fremtiden


2 comments

  1. hej Marit
    Jeg var også meget glad for Toibins ‘Brooklyn’, – og fandt først ud af så sent som i lørdags, at den er filmatiseret, håber den bliver genudsendt på DR (hvis det var dér…), og så har jeg lige anmeldt ‘Navnenes hus’, den var godtnok sær…:-O, men hans fortællesprog er jo uforligneligt.
    hilsen beth

    • Ja, jeg var også begejstret for bogen. Filmen, som kan lånes på biblioteket, var også god, men som sagt var jeg ikke så glad for den ændrede slutning.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s