Ikke et ord om Ibsen, Knausgård og Nesbø

BøgerI går var det 17. maj, den norske nationaldag, og den blev sædvanen tro fejret med brask og bram, flag over det hele, børnetog i gaderne, og nationaldragterne kommer ud af mølposerne. Nu fejrer man 17.maj og forårets komme. Jeg skal hilse fra den norske familie og sige, at vejret i går var perfekt – i modsætning til hernede.

Der hersker ingen tvivl om, at Henrik Ibsen, Karl-Ove Knausgård og Jo Nesbø er de absolutte sværvægtere inden for deres respektive genrer i norsk litteratur, netop derfor er der ingen grund til at sætte fokus på dem.

Jeg vil i dagens anledning præsentere et lille udvalg af absolut læseværdige nordmænd-og kvinder inden for ny litteratur, klassikere og krimier. Især blandt de moderne forfattere står mændene stærkt – i modsætning til Danmark, hvor kvinderne har den litterære førertrøje på. Jeg skal dog ikke undlade at nævne, at Norge har rigtig mange gode kvindelige forfattere.


Bogens forsideLars Saabye Christensen
Lars Saabye Christensen har et stort og bredt forfatterskab bag sig, bl.a. ’Beatles’ (1986) og ’Halvbroderen’ (2002), vinder af Nordisk Råds Litteraturpris det år. Nu er han aktuel med Oslo-trilogien, som jeg er i gang med nu – og jeg siger det ligeud: ”Den er vidunderlig”, og selv om trilogiens sidste bind stadig ikke foreligger, har den allerede fået status som en ny-klassiker. Den handler om en Oslo-familie med punktnedslag tre gange efter verdenskrigen. Drengen Jesper er meget tænksom og spiller klaver, mens moderen er aktiv i Røde Kors. De to første bind ’Byens spor: Ewald og Maj’ og ’Byens spor: Maj’ udkom i 2018 i både i Norge og i dansk oversættelse på Gyldendal i Ellen Boens oversættelse.
Underligt som norske byer skal have deres trilogier, der findes også en Stavanger-trilogi om Norges olie-hovedstad, den er skrevet på bred Stavanger-dialekt og findes ikke i dansk oversættelse.


Bogens forsideMatias Faldbakken
Da Matias Faldbakken debuterede, ønskede han ikke at blive betragtet som forfatteren Knut Faldbakkens søn og udgav derfor sine første bøger under pseudonymet Abo Rasul. De var efter sigende ret provokerende, en blogger skriver på Litteratursiden om ’Macht und Rebel’ (2003): ”Bogen er både afsindig morsom og til at brække sig over, ofte på én og samme gang. Jeg har aldrig læst noget lignende, ikke mindst fordi historien på trods af sit totale vanvid stadig hænger sammen og vil noget – ikke bare provokere, hvilket den i den grad også gør”.
Med den nyeste roman har Faldbakken dels benyttet sit eget navn og dels fundet en stemme, der ligger langt fra de tidligere udgivelser. ’The Hills’ (2017), dansk udgave med samme titel og diskrete Gallimard-inspirerede forside udkom på Rosinante i år i Sara Kochs oversættelse. Magasinet Atlas skriver om bogen: ”Norske Matias Faldbakken har skrevet en fuldstændig suveræn og stærkt foruroligende roman. Den tilsyneladende tilforladelige historie om en tjener på en restaurant i Oslo, viser sig at være en ituslået allegori om en verden på vej mod undergang.” Jeg har kigget i bogen og glæder mig meget til at læse den.


Bogens forsideJohan Harstad
Forfatteren betragtes allerede som en af Norges mest talentfulde unge forfattere. Han debuterede i 2006 med romanen ’Buzz Aldrin hvor blev du af?”, men har nok fået sit store gennembrud med mammutromanen, ’Max, Mischa og Tet-offensiven’, 2015, dansk udgave C&K Forlag 2018, oversat af Lea Carlsen Ejsing og Nete Harsberg. Bogen er på 1070 sider, men føles ikke så lang ifølge flere anmeldere.


Bogens forsideRoy Jacobsen
’Sejrherrerne’ blev i 1991 Roy Jacobsens gennembrudsroman, en slægtsroman der følger en norsk arbejderfamilie gennem 1900-tallet, dansk udgave året efter med samme titel på Gyldendal i Peter Nielsens oversættelse.
Jacobsens seneste udspil er trilogien fra Nordnorge, ’De usynlige’, 2013 (da. 2014), ’Hvidt hav’, 2015 (da. 2016) og ’Rigels øjne’, 2017 (da. 2018), udgivet af Rosinante og oversat af Camilla Chrisensen. Også en serie, der følger en families liv gennem 1900-tallet med pigen Ingrid, der i begyndelsen er tre år, som omdrejningspunkt.


Bogens forsideJan Kjærstad
Kjærstad slog for alvor igennem herhjemme med den stort anlagte trilogi ’Forføreren’, ’Erobreren’ og ’Opdageren’, som alle kom i 1990’erne på Samleren i Bjørn Rønnikes oversættelse.
Seneste udspil tager sit udgangspunkt i attentatet mod regeringskvarteret i Oslo og massakren på de mange unge, der var på sommerlejr på Utøya 22. juli 2011. Han skriver ikke direkte om begivenhederne, men beskriver ”en national tragedie, der samler et folk i fælles sorg og længsel efter at forstå” (Forfatterweb). ’Berge’ udkom på norsk i 2017 og på dansk året efter på Rosinante med titlen ’Storefjeld’, oversat af Sara Koch.


Dette var blot et lille, måske tilfældigt, udvalg. For at vise bredden i nyere norsk litteratur linker jeg her til Litteratursidens omfattende liste over Nyere norske romaner.


Klassikerne

Bogens forsideCamilla Collett (1813-1895)
Som Amalie Skram (se nedenfor) blev Camilla Collett opdaget og læst af kvindebevægelsen i 1970’erne, hvor vi gerne læste om vores formødres kamp for et værdigt liv.
Camilla Collett fik sit gennembrud med ’Amtmandens døttre’ (1854-1855) og er i dag ikke kendt for andre værker.
Forlaget Rosenkildes beskrivelse: ”Efter Sophie har set sine to ældre søstre blive gift ind i kærlighedsløse fornuftsægteskaber, sværger hun, at det aldrig skal ske for hende. “Amtmandens døtre” følger hendes kamp for at undgå denne skæbne, og hvordan hendes forelskelse i huslæreren Georg Kold får hende til at håbe på en udvej. “Amtmandens døtre” er den første norske roman inden for psykologisk litteratur.”
Camilla Collett var søster til en anden norsk klassisk forfatter, Henrik Wergeland (1808-1845)


Bogens forsideAlexander L. Kielland (1849-1906)
Det er ikke for ingenting, at en statue af forfatteren Alexander L. Kielland står foran Stavanger Domkirke og skuer ud over det, der engang var en travl torveplads. Han satte med sine bøger den vestnorske havneby på det litterære verdenskort. Han er især kendt for to bøger, der skildrer livet i handelshuset Garman & Worse, baseret på hans egen slægts handelshus i 1870’erne. ’Garman & Worse’ (1880) og ’Skipper Worse’ (1882). Derudover har han skrevet en del fortællinger, noveller og skuespil.


Bogens forsideJonas Lie (1833-1908)
Norsk Biografisk Leksikon beskriver Jonas Lie som en af ”de fire store” i norsk litteratur, de tre andre er Ibsen, Bjørnson og Kielland. Han var ekstremt produktiv og ved siden af sin store produktion af romaner og fortællinger skrev han skuespil og digte. Hovedværket er ’Familien på Gilje. Et interiør fra Firtiaarene’ fra 1883. Norsk Biografisk Leksikon skriver at ”Fra utgivelsesåret frem til våre dager har man på ny og på ny berømmet romanens menneskeskildring og det kulturhistoriske miljøbildet”.


Bogens forsideAmalie Skram (1846-1905)
Dansk-norske Amalie Skram blev meget læst i 1970’erne, hvor kvindebevægelsen hyldede hendes opgør med mændenes dominerende rolle i samfundet. Især debutromanen ’Constance Ring’ (1885), ’Professor Hieronimus’ (1895) og ’På Sct. Jørgen’ (1895) blev flittigt læst, hvilket de også fortjente og stadig fortjener. Mindre kendt i Danmark er serien ’Hellemyrsfolket’, der består af fire bøger: ’Sjur Gabriel’ (1887), ’To venner’ (1887), ’S.G. Myre’ (1890) og ’Afkom’ (1898), i Danmark udgivet i to bind på Gyldendal. Forfatterweb beskriver serien: De fire romaner kan ses som en føljeton, der bedst kan sammenlignes med nutidens tv-serier. Serien spænder over fire generationer, og hver roman har sit eget persongalleri og sine egne tematikker.”


Bogens forsideTarjei Vesaas (1897-1970)
Tarjei Vesaas er yngre end de øvrige nævnt her i indlægget, men er for længst fået klassikerstatus. I modsætning til de andre er han oversat til dansk, bl.a. fordi han skrev på nynorsk. Hans her nævnte kolleger kom fra det bedre borgerskab i en periode, da Danmark og Norge var ét rige, og de veluddannedes sprog var dansk.
Hovedværkerne er nok ’Fuglane’ (1957) og ’is-slottet’ (1963) – danske udgaver: ’Fuglene’, seneste udgave Batzer & Co, 2017, nyoversat af Arild Batzer og Jannie Jensen; ’Is-slottet’, Hasselbalch 1963, oversat af Torben Brostrøm.


Krimierne

Disse er ordnet efter debut, for man kan jo ikke have Norges grand old man inden for genren til sidst, vel?

Bogens forsideGunnar Staalesen
I 1977 introducerede Gunnar Staalesen privatdetektiven i skandinavisk kriminallitteratur med ’Bukken til havresekken’, dansk udgave ’Manden med de to ansigter’, Vindrose 1985. Siden har vi trofast fulgt hans hovedperson Varg Veum i nu 18 bøger, senest ’Udenfor er hundene’ (2018). De danske oversætterlser følger ikke originaludgaverne helt.
Omkring årtusindskiftet holdt Staalesen en pause fra Veum og skrev den omfattende Bergen-trilogi, ’1900 Morgenrøde’ (1998), ’1950 High Noon’ (1999) og ’1999 Aftensang’ (2001), der følger Bergens historie fra nytårsnat 1899/1900, hvor der begås et mord til nytårsnat 100 år senere, hvor mordet opklares. Det er dog ikke kriminalromaner, men en skildring af byens historie gennem ved i et århundrede at følge en række personer.
Forfatteren er aktiv i Bergens kulturliv og har bl.a. dramatiseret flere af Amalie Skrams værker.


Bogens forsideAnne Holt
Anne Holt debuterede i 1993 med krimien ’Blind gudinne’, dansk udgave ’Blind gudinde’, Gyldendal 1995. Oversat af Anne Holts trofaste oversætter Ilse M. Haugaard.
Hun har skrevet flere serier, både alene og i samarbejde med andre, den mest kendte hovedperson er nok Hanne Wilhelmsen, som vi senest mødt i den 11. Hanne Wilhelmsen-krimi ’I støv og aske’, 2018.
Hun har netop startet en ny serie med advokaten og langrendsstjernen Selma Falck i centrum, første titel er ’En grav til to’ fra 2018 (dansk 2019), der handler om doping i elitesport.
Anne Holt er uddannet jurist og har været ansat ved politiet, før hun blev forfatter på fuld tid. I en periode var hun Norges justitsminister.


Bogens forsideKarin Fossum
Karin Fossum er min absolutte favorit blandt de norske krimiforfattere. Jeg holder meget af hendes lavmælte psykologiske krimier om små mennesker, ofte børn, der kommer i klemme i samfundet.
Efter at have udgivet et par digtsamlinger debuterede hun som krimiforfatter i 1995 med ’Evas øye’ (da. ’Evas øje’. Klim, 1997. Oversat af Ida Jessen.
Seneste udspil er ’Hviskeren’, 2016 – dansk udgave Gyldendal 2017, oversat af Poul Bratbjerg Hansen. Ragna Riegel lider af en talefejl, hun kan kun hviske. Hun udviser autistiske træk, alt skal ske på akkurat den samme måde, men da hun en dag modtager en dødstrussel, må hun gøre noget. Bogen gengiver Konrad Sejers afhøring af hende. Er hun bare en stakkel? Eller?


Bogens forsideJørn Lier Horst
Jørn Lier Horst har, som Karin Fossum, en sympatisk hovedperson, politimanden William Wisting, som så dagens lys i ’Nøkkelvittnet’, 2004.
Første gang, vi møder Wisting, er i ’Natmanden’, Punktum, 2011, oversat af Rasmus Bjørgmose. Seneste udspil er ’Det inderste rum’; Modtryk, 2019, oversat af Rolf Stavnem.
Lier Horst skriver også en krimiserie sammen med Thomas Enger, første udspil er ’Nulpunkt,’ Modtryk, 2018, oversat af Rolf Stavnem.


Bogens forsideHeine Bakkeid
Et af de nyeste skud på den norske krimistamme er Heine Bakkeid, som skriver fra Nordnorge. Der spiller vejr og vind, lys og mørke en stor rolle. Første bind i serien om den fyrede forhørsleder Thorkild Aske, ‘Jeg vil savne dig i morgen’, udkom lige i tide til dette års krimimesse på Lindhardt & Ringhof i Charlotte Jørgensens oversættelse.

 


Kilder:

Forfatterweb.dk

Krimisiden.dk

Norsk Biografisk Leksikon

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s