Ny skønlitteratur – december 2019

BogforsiderÅrets sidste måned er en mager affære. To danske digtsamlinger af kvalitet og to udenlandske kærlighedsromaner, tilsyneladende uden større litterære kvaliteter, men sikkert god underholdning.

Hvis nogen har kendskab til væsentlige udgivelser, som er undgået min opmærksomhed, må I meget gerne give mig et praj.

Oplysningerne er hentet på forlagenes hjemmesider.


De danske

Bogens forsideSkyggedanseren af Sara Omar
Sara Omar romandebuterede for et år siden med ’Dødevaskeren’, der modtog adskillige priser. Hun er allerede aktuel med opfølgeren om pigen Frmesks live i Kurdistan og i Danmark. Forlaget skriver: ”’Skyggedanseren’ er en roman om en udsat piges ensomme, indædte kamp for at undslippe barndommens mørke og finde frihed i et nyt liv langt mod nord”
Udkommer 26. november på Politikens Forlag. 416 sider


Bogens forsideDamokles drive-in af Simon Grotrian
Desværre mistede vi i årets løb lyrikeren og salmedigteren Simon Grotrian – alt for tidligt. Forlaget præsenterer her ”en af de sidste digtsamlinger fra Grotrians hånd – præget af samme vilde, uregerlige, ustyrlige billedsprog som hans tidligere samlinger. Dog en mere munter Grotrian, end vi har mødt før. Normalt leger han med sproglige billeder. Her leger han også med form.”
Udkommer 3. december på Gyldendal. 121 sider


Bogens forsidePlanetstier af Peter Nielsen
”Peter Nielsens nye digte er drømmende og rebelske, umulige at holde fast, med musisk kraft forvandler de sig, glider fra dur til mol, hvirvler mellem himmel og jord, mellem det håbefulde og det kuldslåede, mellem tilslørede og det blottede. Med fattet sorgfuldhed og et hemmeligt grin retter de et spørgende blik mod verden: Hvad skal det blive til? I ’Planetstier’ viser Peter Nielsen sig igen som en af dansk poesis mest særegne stemmer.” (forlaget)
Udkommer 10. december på Rosinante. 104 sider


De oversatte

Bogens forsideAlle blomsterne i Paris af Sarah Jio
Caroline og Céline kender ikke hinanden, de lever begge i Paris, men på to forskellige tidspunkter. Caroline lever i nutiden, men vågner op på et hospital med hukommelsestab. Det er svært at finde tilbage til sin gamle tilværelse i den store herskabslejlighed.
Under den tyske besættelse kæmper den unge jødiske enke, Céline, en hård kamp for at sikre tilværelsen for sig og sin datter. Hun arbejder i sin fars blomsterbutik, og en dag får en tysk officer et godt øje til hende.
Hvordan de to kvinders liv er forbundet vil vise sig, hvis man læser denne romantiske fortælling om menneskelig styrke, moderkærlighed og ikke mindst evnen til at tilgive.
Udkommer 2. december på Gads Forlag. 400 sider. Oversat af Lærke Pade


Bogens forside

Skrevet i stjernerne af Minnie Darke
Justine er journalist på et månedsblad.  En af hendes opgaver er at lægge horoskoperne ind, og da hun er hemmelig forelsket i Nick, der er Vandmand, beslutter hun at hjælpe skæbnen ved at rette i Vandmandens horoskop. Det får uventede konsekvenser.
Udkommer 20. december på Gyldendal. 464 sider. Oversat af Lisbet Kjær Johansen


Tak for året der gik – jeg er spændt på, hvad 2020 bringer af læseoplevelser

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s