Ny skønlitteratur – februar 2020

BogforsiderI februar kan vi stifte bekendtskab med stærke kvinder som Pia Tafdrup og Alice Munro og en foruroligende mængde titler, hvori uvejr, ensomtliggende øer og gamle familiehemmeligheder er fremherskende. Hvis jeg selv skulle vælge, ville det uden tvivl være Alice Munros noveller og ‘Stormen’ af Steve Sem-Sandberg. Og så måske en genlæsning af Amalie Skram.

Som sædvanlig er udvalget et udtryk for, hvad jeg selv synes ser interessant ud, informationerne er hentet på forlagenes hjemmesider.
Der vil formodentlig komme en opdatering i midten af februar – stay tuned!


De danske

Bogens forsideLook af Ida Holmegaard
”En bog om tøj, tekstiler og mode. Om at læse og blive læst, og om den transformative kraft, der findes i at klæde sig på, klæde sig ud og skabe et look. Om stoffet mellem os og resten af verden. … tøj og læsning (podes) på hinanden; i en række tekster, som spænder fra essayistik til lyrisk prosa, undersøger Ida Holmegaard tøj som sprog og materiale. Det er en bog om tøjets roller i litteraturen, i at skabe og omskabe køn, i politiske protester, i magtforhold, i sex, kærlighed og på det prekære arbejdsmarked. Look handler også om hvor tøjet kommer fra, om dets oprindelse i væve og på fabrikker” (forlaget).
Udkommer 7. februar på Rosinante. 174 sider.


Bogens forsideBarnevognshaiku af Rasmus Nikolajsen
”Smukke, enkle digte om det allerstørste: et nyt liv, set gennem de helt nære sansninger fra barnevognsturen … skrevet, mens Rasmus Nikolajsen gik barnevognsture med sin datter i foråret 2018. Det er temaer som skønheden, angsten, tiden og poesien, der melder sig: en erantis i frost, blodbøgens blade, et papkrus i sneen, en firemåneders baby, der prøver at kravle” (forlaget).
Udkommer 14. februar på Rosinante. 52 sider


Bogens forsideProfessor Hieronimus og På Sct. Jørgen af Amalie Skram
Genudgivelse af to af ikke blot kvindelitteraturen, men litteraturens hovedværker med efterord af Karen Fastrup.
Amalie Skram debuterede i 1885 med ægteskabsromanen ’Constance Ring’. I disse to romaner, der handler om en kvindelig kunstners sammenbrud og indlæggelse på psykiatrisk afdeling, tegner Amalie Skram et billede af et undertrykkende og gennempatriarkalsk behandlingssystem, hvor Professor Hieronimus (alias professor, psykiater Knud Pontoppidan) har hals-og håndsret over patienterne. Som kvinde og patient, dvs ”sindsssyg” er hovedpersonen dobbelt undertrykt.
Bogen kan sagtens læses/genlæses i dag.
Genudgives 19. februar på Gyldendal med efterord af Karen Fastrup. 320 sider.


Bogens forsideLyden af skyer af Pia Tafdrup
Fjerde bind i Tafdrups store sammenhængende projekt om de fem sanser, der begyndte med Smagen af stål (2014) og efterfulgtes af Lugten af sne (2016) og Synet af lys (2018).
”I dette bind gælder det høresansen – med alle de følelser, det afsætter, af sorg og glæde, vrede og afsky, henrykkelse, eftertænksomhed, vemod, angst og utryghed. Sensuelle, tænksomme digte om den fjerde af menneskets sanser” (forlaget).
Udkommer 27. februar på Gyldendal. 165 sider


Bogens forsideOpkald fra Mælkevejen af Bjørn Poulsen
Den svensk-danske billedhugger Bjørn Poulsen debuterer som forfatter med en stærk fortælling om en kompliceret mor-søn-relation. Bjørns mor var velhavende, men ude af stand til at tage sig af et barn, så drengens opvækst består af et nomadeliv gennem 60’erne og 70’ernes Danmark, hvor han ”må hoppe fra isflage til isflage i en omflakkende tilværelse” uden en stabil voksen.
Udkommer 27. februar på Lindhardt & Ringhof. 264 sider


Andet af interesse:
Ind i den hvide nat af Jakob Melander. Udkommer 7. februar på People’s Press.  512 sider


De oversatte

Bogens forsideSekten på Tågeøen af Mariette Lindstein
Sofia er netop færdig på universitetet og fascineres af et new-age samfund på en ø i den svenske skærgård, hvor man spiser økologisk og lever i harmoni med naturen. Det er alt sammen meget fint, så længe det er sommer, men da efteråret sætter ind, aner hun, at ikke alt er som det skal være. Bogen er første del af en trilogi og bygger på forfatterens egen flugt fra Scientology.
Udkommer 4. februar på Gyldendal. 480 sider. Oversat af Signe Lyng


Bogens forsideFamiliens synder af Cara Hunter
Traditionel britisk krimi, denne gang ikke fra en stormomsust strand, men fra universitetsbyen Oxford. En otteårig pige forsvinder fra familiens havefest, kriminalinspektør Adam Fawley og hans team må træde til.
Det viser sig, at ikke alt er som det virker i den ellers idylliske by.
Forfatteren kommer på årets Krimimesse i Horsens 28.-29. marts
Udkommer 20. februar på Gads Forlag. 400 sider. Oversat af ?


Bogens forsideNoget jeg gerne vil sige af Alice Munro
”13 lange noveller – hver af dem som en lille intens roman – af den amerikanske novellekunst suveræne mester Alice Munro. Det er fremragende portrætter af søstre, mødre, døtre, tanter, bedstemødre og veninder og af mændene i deres liv.  Helt almindelige hverdagsliv, fra første verdenskrig til nutiden, hvor de store katastrofer, den store kærlighed eller det store savn, den smerte, skam – eller kedsomhed, som ethvert liv rummer, uden at vi måske lægger mærke til det eller nogensinde taler om det, belyses i glimt så præcise, at det gibber i én af genkendelse” (forlaget). Med forord af Ida Jessen.
Udkommer 20. februar på Gyldendal. 250 sider. Oversat af Ida Jessen


Bogens forsideDe heldige af Georgia Hunter
Holocaust-litteraturen består stadig, og der er nye vinkler. Først var det de overlevendes beretning, siden deres børns. Og nu er vi nået til tredje generation, og der er nye traumer og bearbejdning af det skete. ”Da forfatteren var femten år gammel, fandt hun ud af, at hun er efterkommer af polske jøder. Dette er fortællingen om hendes ophav, og om en hel generation af polske jøder, hvoraf kun de allerheldigste overlevede og måtte læge deres sår, begræde det mistede og skabe en ny tilværelse for dem selv og deres familie” (forlaget).
Udkommer 20. februar på Hr Ferdinand. 480 sider. Oversat af Poul Bratbjerg Hansen.


Bogens forsideStormen af Steve Sem-Sandberg
”Jeg burde ikke være vendt tilbage til øen, men gjorde det alligevel.
Efter mange år vender Andreas tilbage til sit barndomshjem på en lille ø i Norge, hvor han voksede op i efterkrigstiden. Hans plejefar er død, og han skal rydde ud i hans ting i det gamle, faldefærdige hus, som de kalder Den Gule Villa. Men kort efter sin ankomst bliver han overvældet af fortiden og begynder at huske ting, han havde glemt alt om. Langsomt begynder han at opdage den mørke historie bag barndomsøen, men også den mystiske sandhed om sin families fortid …
Stormen er på én gang et poetisk og foruroligende portræt af nedarvet skyld og had, men også om en kærlighed, der overvinder alt” (forlaget).
Udkommer 21. februar på Gyldendal. 288 sider. Oversat af Birgitte Steffen Nielsen


Andet af interesse:
Når det mørkner af Jørn Lier Horst. Udkommer 6. februar på Modtryk. 197 sider. Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt

Jeg elsker dig for evigt af af Cecelia Ahern. Udkommer 7. februar på People’s Press. 372 sider. Oversat af ?

Dødskunsten af Ambrose Parry. Udkommer 7. februar på Modtryk. 411 sider. Overdat af Lilian Kingo

Alt hvad vi var af Lara Prescott. Udkommer 14. februar på Modtryk. 383 sider. Oversat af Iben Mondrup

Vejrbidt af Anne Holt. Udkommer 27. februar på Modtryk. 412 sider. Oversat af Ilse M. Haugaard

Chansen af Elle Kennedy. Udkommer 28. februar på Gyldendal. 419 sider. Oversat af Sarah Louise Pedersen


Kommende krimier – februar (Krimimessen)


På grund af ferie har min afsøgning af forlagenes hjemmesider været temmelig sporadisk. Der vil formodentlig ske en opdatering medio februar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s