Anmeldelse: Kongekabale af Niels Krause-Kjær

 

Bogens forside📕📕📕
Politisk spændingsroman om magt og intriger på Christiansborg. Hvis man tror, man kan have venner i politik, skal de i al fald ikke være fra ens eget parti!

I skrivende stund skal Alternativet vælge ny formand, vi må håbe at det går mere civiliseret til end det formandsopgør, der beskrives i denne roman.

Der er max halvandet år til næste folketingsvalg, da partiet Demokraternes formand dræbes i en trafikulykke. Der er to oplagte kandidater til at efterfølge ham, men først skal han jo lige anstændigvis i jorden. Rænkerne spindes dog heftigt i tiden inden, til sidst under bisættelsen hvor kirken nærmest runger af hviskende diskussioner. Den ene kandidat, Sven Gunnar Kjeldsen, fremstilles af forfatteren som en anstændig mand, mens den anden, Erik Pingel, er en charmerende opportunist med tv-tække, der ikke skyr nogen midler for at rage magt til sig.

Oppe under taget på Christiansborg sidder journalisten Ulrik Torp fra Dagbladet og følger slagets gang.  Hans sympati ligger nok hos Kjeldsen, men han forsøger at være fair og dele sol og vind lige. Det gør ham ikke populær hos  chefredaktøren, der fremstilles som et dumt svin. Der smedes også rænker mod Ulrik Torp, så han bliver nødt til tage affære.

Det er et ualmindeligt grimt billede, der tegnes af dansk politik, der refereres flere gange til, at venner kan man have i de andre partier, i sit eget har man kun konkurrenter.  Og det er ikke småting, Pingel finder på for at få både magt og kontrol over sine parti”kammerater”.  Han er gruppeformand og har sat sig tungt på partiapparatet, der lokkes med ordførerskaber og kommende ministerposter, når/hvis partiet kommer i regering – og trues med fratagelse af samme, hvis folk ikke vil makke ret.

Nu er der jo gået nogen årtier siden det konservative formandsopgør i 1990’erne, men det er let at drage paralleller. Og det er ikke længe siden, vi så et mindre pænt hundeslagsmål om magten i Venstre.

Jo, det er artige sager, og man bliver ganske forskrækket ved tanken om, at det måske er et virkeligt billede af det politiske liv.

Forfatteren er journalist og var i sin tid chef for Det Konservative Folkepartis pressetjeneste, så man må formode at han har indsigt  i mere end den almindelige vælger. Men én ting er i al fald realistisk: som i det virkelige liv kan kvinder i politik blive kulturministre eller få ordførerposter på det sociale område, de tunge poster sætter mændene sig på. Godt nok har vi i dag flere kvindelige ministre, sågar en kvindelig statsminister, den anden af slagsen, men ellers er det efter sigende sløjt med den kvindelige repræsentation på tinge

Bogen er lånt på biblioteket

Niels Krause-Kjær: Kongekabale. Politisk spændingsroman.
Lindhardt & Ringhof, 3. udgave, 2019. 235 sider.
Første udgave, 2000; filmatiseret i 2004 af Nikolaj Arcel.
Omslag: Simon Lilholt/Imperiet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s