Nye krimier – marts 2020

BogforsiderSusanne Staun og Anna Grue, Jørn Lier Horst og Torkil Damhaug, Camilla Grebe og Arne Dahl, Elly Griffiths og mange flere krimiforfattere havde jeg og andre glædet os til at møde på årets krimimesse. Desværre blev den aflyst på grund af faren for spredning af Corona-virus. Sikkert en tung men nødvendig beslutning for arrangørerne.
En stor tak til de mange, især fra Horsens Bibliotek, der har lagt så stort et arbejde i at stable messen på benene.
Men de bøger, forlagene havde planlagt til udgivelse, udkommer jo alligevel, og nu har vi tid til at læse dem. Selv har jeg tænkt at tilbringe hele Krimimesse-weekenden i sofaen med en stak krimier. Og jeg har valgt forfattere, som skulle have været på messen: Elly Griffiths, Arne Dahl og Jørn Lier Horst. Og så når jeg nok ikke mere. Ellers ser jeg frem til at stifte bekendtskab med Louise Penny
Dette er en oversigt over de titler, jeg synes ser mest interessante ud, en mere fuldstændig list fra Krimimessen ses nederst i indlægget.

Oplysninger om bøgernes data, samt bogforsider er hentet på forlagenes hjemmesider. Titlerne er listet kronologisk efter udgivelsesdato, danske og udenlandske mellem hinanden.


Bogens forsideSkyggejægeren af Camilla Grebe
 I 1944 blev en kvinde fundet myrdet i en lejlighed i Stockholm, hænderne er sømmet fast til gulvet. Morderen bliver aldrig fundet. Mange år senere bliver Britt-Marie ved Östertuna politi involveret i en uhyggelig sag, hvor enlige kvinder med små børn bliver myrdet og sømmet fast til gulvet.
’Skyggejæger’ er af Det Svenske Kriminalakademi udråbt til Årets Svenske Krimi 2019.
Udkommer 12. marts på Lindhardt & Ringhof. 432 sider. Oversat fra svensk af Charlotte Glahn


Bogens forsideMalins efterår af Morten Hesseldahl
Tre barndomsvenner glider efterhånden fra hinanden, og som voksne følger de tre forskellige veje: Theis bliver departementschef i Finansministeriet, Frederik søger forfattergerningen, mens hans tvillingesøster gifter sig med en ukrainsk gangster. De mødes først igen, da to lejemordere dukker op i København. Forlaget beskriver bogen som ”en spændingsroman om fortrydelse og kærlighed, fjendskab og venskab.”
Udkommer 13. marts på Modtryk. 261 sider.


Bogens forsideFriheden af Arne Dahl
Fjerde fritstående del af serien om Sam Berger og Molly Blom. Molly er gravid, men sporløst forsvundet. Sam fortsætter som privat detektiv, men uden at have hjertet med i det. Men en sag om en kidnappet kvinde fører til en forsvunden, men farlig skat – og måske til Molly Blom?
Udkommer 13. marts på Modtryk. 395 sider. Oversat fra svensk af Anders Johansen.


Bogens forsideEfterårssorg af Anders de la Motte
Der er gang i ”cold cases” for tiden. Denne anden del af Skånekvartetten tager sin begyndelse i 1990, hvor fem unge mennesker på vej ud i livet camperer lidt uden for deres hjemby for at tage afsked med hinanden. Kun fire overlever natten. 27 år senere er sagen ikke opklaret, og den lille by er stærkt præget af tabet. En ny politichef tiltræder og genåbner sagen. Det er alle ikke glade for.
Udkommer 20. marts på Modtryk. 495 sider. Oversat fra svensk af Louise Urth.


den_der_falderDen der falder af Michael Larsen
Videnskabsthriller om en ung kvinde med søvnlammelser, en ukendt art af svirrefluer, den ældste kendte civilisation på kloden og mystiske kræfter på jagt efter den unge kvinde.
Udkommer 18. marts på Turbine. 376 sider. 


Bogens forsideSe den anden vej af Torkil Damhaug
To hjemløse drenge i Budapest stjæler noget, de aldrig skulle være kommet i nærheden af, og snart jages de af hele byens underverden. Deres skæbner væves ind i andres, bl.a. en norsk medicinstuderende. ”En intens psykologisk thriller om en by, hvor antisemitisme og fremmedhad eksisterer side om side med venskaber og familiekærlighed. Hvor traumer og vold kolliderer med håbet om en bedre fremtid. Hvor alt for mange ser den anden vej, og hvor man er nødt til at se sig over skulderen” (forlaget).
Udkommer 20. marts på Modtryk. 372 sider. Oversat fra norsk af Ilse M. Haugaard


Bogens forsideKønslig omgang af Susanne Staun
Den altid kontroversielle adfærdspsykolog Fanny Fiske er tilbage for fuld politisk ukorrektheds udblæsning. Samtidig med af hun bliver stillet til regnskab for sin fortids lemfældige omgang med unge mænd (#metoo kan gå begge veje), skal hun tage sig af en række voldtægter, der hærger områdets barer. Men kan Fanny Fiske manøvrere i en moderne politisk korrekt verden og undlade at kalde sine ofre grimrianer? Godt nyt til FF-fans.
 Udkommer 24. marts på Gyldendal. 307 sider.


Bogens forsideCanadiske Louise Penny har i mange år været en elsket krimiforfatter i den engelsklæsende verden, og nu har vi hende endelig på dansk med hele to titler om politiinspektør Armand Gamache fra Three Pines. De udkommer begge den 26. marts på Hr. Ferdinand, oversat af Helena Fjelstrup Brennum.
Louise Penny er en af de få i dette indlæg, der ikke skulle have optrådt på Krimimessen, men det kan jo nås endnu, måske til næste år – hvor messen har 20-års jubilæum.

I Mørkt motiv (336 sider) vågner indbyggerne i Three Pines op dagen efter Thanksgiving – undtagen én.

I Nådestødet (392 sider) er det jul og vinter, men ved en lokal curlingkamp, findes en tilskuer livløs efter et dødeligt elektrisk stød.


Bogens forsideDrømmenes gud af Gard Sveen
Femte bog om Tommy Bergmann. Han er ved at få styr på sit liv, og det er ham til nytte, da en bil eksploderer i nærheden af hans hjem. Det kræver menneskeliv, både tilsigtede og tilfældige forbipasserende. Sagen har storpolitiske konsekvenser med tråde til Beirut og Israel.
Udommer 26. marts på Klim. 308 sider. Oversat fra norsk af Brian Dan Christensen


Bogens forsideBrande i natten af Michael Connelly
Også Harry Bosch har fingre i en gammel sag. Da han var ung og nyansat i drabsafdelingen, var John hans mentor. Han er nu død og efterlod sig en 20 år gammel, uopklaret sag, som generede ham. Bosch beslutter sig for at se på den, men kommer i tvivl om, hvorvidt John virkelig ønskede at komme til bunds i  sagen.
Udkommr 27. marts på Klim. 391 sider. Oversat fra amerikansk af Inger Kristensen.


Bogens forsideMysteriet i Genbrugsen af Anna Grue
Det er ingen hemmelighed at Anna Grue elsker Agatha Christie og sikkert ville ønske, hun boede i St. Mary’s Mead – hvis man ellers kan det. Så hun må nøjes med Odsherred, hvor hun nu agter at sprede mord og rædsel – på allerhyggeligste vis.
I den nye serie med efterlønneren Anne-Marie Mortensen, der går politiet i bedene, sker der et veritabelt mandefald blandt de frivillige i en række genbrugsbutikker. Og ja, det er ældre mennesker – og Corona er ikke nået til landet, men Anne-Marie tror ikke, at politiet har ret, når de afviser dødsfaldene som naturlige.
Udkommer 27. marts på Lindhardt & Ringhof. 304 sider.


Bogens forsideDe udstødte af Elly Griffiths
Elly Griffiths og hendes arkæologheltinde har vundet danskerne med storm, siden ’Pigen under jorden’ udkom på dansk i 2018. Danskerne er nu nået til nr. seks i serien, hvor Ruth Galloway udgraver skelettet af en kvinde, der blev hængt i 1867 for barnemord. Samtidig skal Harry Nelson klare en sag om et kidnappet barn – er der en forbindelse?
Udkommer 27. marts på Gads Forlag. 350 sider. Oversat fra engelsk af Lærke Pade


Bogens forsideOnd vilje af Jørn Lier Horst
I tredje del af ”cold cases”-serien med William Wisting, tilstår en fængslet seriemorder et uopklaret mord og vil vise politiet, hvor liget er gemt. Politiet vil rekonstruere mordet og i den forbindelse afsløre den anden skyldige. Rekonstruktionen går galt, og nu er to seriemordere løs og kan finde flere ofre blandt unge kvinder.
Udkommer 27. marts på Modtryk. 334 sider. Oversat fra norsk af Rolf Stavnem


Nye krimier i marts (Krimimessen)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s