10 romaner, en novelle og en fagbog om pesten

Et pestramt samfund er en egnet baggrund for en god historie, fx den italienske klassiker ‘Dekameron’ (13-tallet), der sådan set ikke handler om pesten, men er en række fortællinger, som flygtninge fra pesten i Firenze fortæller hinanden som tidsfordriv.
Et samfund i forskellige grader af opløsning, hvor folk typisk er på flugt og dermed skaber chancer for eventyrere, som fx ‘Løgnhalsen fra Umbrien’ af danske Bjarne Reuter.
Andre bøger handler om det etiske aspekt, fx klassikeren den franske ‘Pesten’ af Albert Camus, som i høj grad inspirerede Hanne Vibeke Holst til at skrive ‘Som pesten’, som trækker mange paralleller til vor nuværende situation.
Og Corona-krisen skal nok sætte sig spor i litteraturen.
Før videnskaben opdagede bakterier o.lign., var man prisgivet en smitsom sygdom, og store dele af Europas befolkning uddøde. Ofte kom pesten i hælene på en større krig, der havde efterladt en svækket befolkning. Man troede, at det var Guds straf for et syndigt liv, eller at nogen havde kastet onde øjne, man troede, at man kunne flygte fra den – hvorved man spredte den. Der var allehånde rygter om hvordan man kunne beskytte sig – ikke ulig de mange besynderlige råd, der i disse tider dukker op på FaceBook.
Fætteren på billedet ovenfor er en middelalderlig pestlæge, masken skal beskytte ham mod at indånde sygdommen, det skal krucifikset formodentlig også. Men hvor vi, når vi er syge, ser frem til lægens ankomst, frygtede man dengang lægens komme, for han varslede død.

Jeg har udvalgt 10 romaner, en novelle og en fagbog, der kan sætte perspektiv på vores reaktion mod en samfundsomvæltende sygdom. Jeg har valgt at liste dem kronologisk efter originaludgavens udgivelsesår. Som noget nyt linker jeg til posten i bibliotek.dk. Så længe den nuværende undtagelsestilstand hersker, kan man ikke bestille hverken på sit lokale bibliotek eller i bibliotek.dk. Men der er en huskefunktion, hvor man kan lægge sine udvalgte titler og vende tilbage til dem, når bibliotekerne og verden åbner op igen.


Bogens forsideDekameron af Boccaccio
Noveller. Firenze er i år 1348 ramt af en pestepidemi. Ti unge mennesker rejser ud til et landsted, hvor de i ti dage fortæller hinanden historier. Med indledende kapitler om Giovanni Boccaccios (1313-1375) liv og værk, med en analyse af Dekameron og om oversættelsen, samt noter.
Hoff & Poulsen, 2019. 637 + 486 sider. Originaludgave: Decameron, 1348-1353. Oversat af Thomas Harder
Lån bogen på biblioteket


Bogens forsidePestens år af Daniel Defoe
Detaljerig skildring af byldepesten i London i 1665 set gennem øjnene på en sadelmager, der blev i byen for at beskytte sin forretning
Hoff & Poulsen, 2019. 269 sider. Originaludgave: A Journal of the Plague Year, 1722. Oversat af Hans-Jørgen Birkmose
Lån bogen på biblioteket


Bogens forsidePesten i Bergamo af J. P. Jacobsen (novelle)
J.P. Jacobsen grumme moralske fortælling fra 1882. Da den lille italienske by Bergamo rammes af pesten, vender indbyggerne sig imod Gud, men er det i virkeligheden Gud, som har faldt dem?
i Mogens og andre noveller. Gyldendal, 2012
Læs min anmeldelse
Lån bogen på biblioteket


Bogens forsideDøden i Venedig af Thomas Mann
En digter og videnskabsmand overvældes af lidenskab for en billedskøn polsk dreng under et ophold i det koleraramte Venedig
Gyldendal, 2012 (9. udg.). 94 sider. Originaludgave: Der Tod in Venedig, 1912. Oversat fra tysk af  Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad
Lån bogen på biblioteket


Bogens forsidePesten af Albert Camus
En anonym fortæller skildrer nøgternt en pestepidemi i 1940’erne i en algerisk by, hvor panikken efterhånden afløses af ligegyldighed, som en symbolsk beretning om nazismen og kampen mod den, men samtidig en fremstilling af almenmenneskelige eksistentielle og etiske problemstillinger
Gyldendal, 2012. 380 sider. Originaludgave: La peste, 1947. Oversat fra fransk af Hans Peter Lund.
Lån bogen på biblioteket


Bogens forsideTroubadurens lærling af Ib Michael
Eventyrroman om Trofaldino og hans lærling og elskede, pigen Tijar, og deres vandring fra Sicilien til Norden, op gennem 1300-tallets pesthærgede Europa
Gyldendal, 1996 (4. udg.). 280 sider. Originaludgave: 1984
Lån bogen på biblioteket


Bogens forsideSkønhedssalon af Mario Bellatin
En skønhedsklinik for kvinder er indrettet som et hospice for mænd, der lider af en mystisk, dødelig pestlignende sygdom
Skjødt, 2018. 50 sider. Originaludgave: Salón de belleza, 1994. Oversat fra spansk af Ane-Grethe Østergaard
Læs min anmeldelse
Lån bogen på biblioteket


Bogens forsideBudbringeren af Fred Vargas
Krimi fra Paris, hvor kriminalinspektør Jean-Baptiste Adamsberg skal opklare gåden om sorte lig med loppebid. Er pesten vendt tilbage?
Rosinante, 2004. 380 sider. (Krimiserien med Jean-Baptister Adamsberg, 2). Originaludgave: Paris vite et reviens tarde, 2001. Oversat fra fransk af Jesper Tang.
Læs min anmeldelse på Krimisiden
Lån bogen på biblioteket


Bogens forsideLøgnhalsen fra Umbrien af Bjarne Reuter
Kræmmeren Pagamino drager i 1348 fra Neapels kongerige til Lucca, gennem et pestplaget landskab, for at finde recepten på det evige liv, og undervejs kommer han ud for mange burleske og uhyggelige oplevelser
Gyldendal, 2017 (4. udg.). 485 sider. Originaludgave: 2004
Lån bogen på biblioteket


Bogens forsideOryx og Crake af Margaret Atwood
Science fiction. Efter en global epidemi er Jimmy alene tilbage med en gruppe klonede mennesker skabt af hans bedste ven Crake. Han tænker tilbage til barndom, opvækst og deres fælles forelskelse i pigen Oryx. 1. del af MaddAddam-trilogien
Lindhardt & Ringhof, 2003. 421 sider. Originaludgave: Oryx and Crake, 2003. Oversat af Lisbeth Møller-Madsen
Lån bogen på biblioteket


Bogens forsideSom pesten af Hanne Vibeke Holst
Som nyansat læge i WHO i Geneve får danske Karoline Branner sin sag for, da der udbryder en dødelig influenzapandemi. Hun må kæmpe en hård kamp mod politiske intriger, medicinalindustrien og sin egen mand
Gyldendal, 2018 (2. udg). 685 sider. Originaludgave: 2017
Læs min anmeldelse 
Lån bogen på biblioteket


Bogens forsideDen spanske syge: da historiens mest dødbringende epidemi kom til Danmark af Tommy Heisz
Gennem en lang række øjenvidneberetninger fortælles om, hvad der skete, da den spanske syge i 1918 ramte Danmark og slog næsten 15.000 mennesker ihjel. Bogen kommer tæt på såvel de tragiske dødsfald og hårdt ramte familier som frygtløse sygeplejersker, læger og frivillige hjælpere
Politiken, 2018. 382 sider
Lån bogen på biblioteket

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s