10 hyggelige bøger til karantænen

BookloverDer er tider, hvor man har brug for en hyggelig bog, en bog man kan flygte ind i og glemme alle fortrædeligheder. Så som en modvægtmod min pestliste besluttede jeg at anbefale en række hyggelige bøger, som jeg gennem årene har anmeldt på bloggen. Det viser sig, at jeg ikke er god til hyggebøger, men jeg har da fundet ti romaner, man kan hygge sig med. Bl.a. et par krimier, der jo også kan være hyggelige.

Jeg linker selvfølgelig til min anmeldelse og til posten i bibliotek.dk og eReolen. Bibliotek.dk er p.t. Corona-lukket, men har en huskefunktion. E-Reolen er bibliotekernes digitale tilbud, som ikke er lukket ned. Her kan de fleste af titlerne – og mange flere – findes som lydbog og/eller ebog.  Som et plaster på såret for de lukkede fysiske biblioteker har mange biblioteker øget kvoten af tilladte lån i anledning af Corona-krisen.

God læselyst


Bogens forsideAfternoon Tea – de bedste opskrifter fra Perch’s Tea Room af Stine Hinchldey Alwén
Smuk bog om the med kageopskrifter fra Perch’s Tea Room, der får tænderne til at løbe i vand.
Lindhardt og Ringhof, 2012. 193 sider – anmeldt 2013
Lån bogen på biblioteket


Djævelens lærling af Kenneth Bøgh AndersenDjævelens lærling af Kenneth Bøgh Andersen (Den store djævlekrig, 1)
Er der forskel på ondskab? Og kan man være for ond til Helvede? Dydsmønsteret Filip ender i Helvede, fordi han ved en fejltagelse er udset til at være Djævelens arvtager, Lucifer II. Djævelen er nemlig dødeligt syg og vil personligt optræne sin efterfølger, men med Filip får han sin sag for.
Høst & Søn, 2005. 315 sider – anmeldt 2011
Lån bogen på biblioteket eller i eReolen


Bogens forsideEn af os er morderen af Agatha Christie
10 mennesker alene på en ø, en efter en bliver de myrdet. Hvorfor? Og af hvem? For der ER ikke andre på øen. Uhygge og mistænksomhed stiger for hvert offer. Efter min mening en af de bedste krimier nogensinde.
Carit Andersens Forlag, 1956. 168 sider
Originaludgave: Ten Little Niggers, 1939. Oversat fra engelsk af Poul Liebe – anmeldt 2011
Lån bogen på biblioteket eller i eReolen


Bogens forsideItaliensvej af Anna Grue
Året er 1958, Frankrig har vundet Melodi Grand Prix med en glemt sang, mens alle skråler med på det italienske bidrag, ‘Volare’, der blev nr. 3. En ung og smuk italienerinde ankommer til Købehavn i en splinterny Fiat med et spædbarn og bilen fuld af penge. Og en hel masse hemmeligheder.
Politikens Forlag, 2015. 469 sider – anmeldt 2015
Lån bogen på biblioteket eller i eReolen


Bogens forsideVores sjæle om natten af Kent Haruf
Addie er enke efter Carl, og Louis er enkemand efter Diane. De bor på samme gade, men kender ikke hinanden særlig godt. En dag banker Addie på Louis’ dør og stiller ham et forslag, der forbavser ham. Hun inviterer ham ind i sin dobbeltseng – for at snakke og holde hende ved selskab om natten.
Rosinante, 2016. 187 sider
Originaludgave: Our Souls at Night, 2015. Oversat fra amerikansk af Thomas Krogsbøl – anmeldt 2016
Lån bogen på biblioteket


Bogens forsideDen hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt af Jonas Jonasson
Røverroman om hvad der skete da en 100-års-fødselar forsvinder fra plejehjemmet – udmærket læsning, hvis man kan lide tykke røverromaner
Modtryk, 2010. 371 sider. Oversat fra svensk af Anders Johansen – anmeldt 2014
Lån bogen på biblioteket


Bogens forsideMoral for smukke kvinder af Alexander McCall Smith
Hvori Mma Ramotswe fra Damernes Detektivbureau Nr 1, Botswanas svar på Miss Marple, må gå undercover, Mma Makutsi involveres i en skønhedskonkurrence, og der er bryllupsklokker i luften. Men hvad er der i vejen med gommen?
Ries, 2004. 260 sider. Originaludgave: Morality for Beautiful Girls, 2001. Oversat fra engelsk af Merete Ries – anmeldt 2014
Lån bogen på biblioteket eller i eReolen


Bogens forsideElleve dage i Berlin af Håkan Nesser
Arne Albin Hektor Murberg er nok ikke den skarpeste kniv i skuffen, men mener selv at han kan klare mere end man tillægger ham. Selv om man er lidt langsom og har en dårlig hukommelse, kan man sagtens udrette store ting
Modtryk, 2016. 349 sider. Originaludgave: Elva dagar i Berlin. Bonnier, 2015. Oversat fra svensk af Jan Mølgaard – anmeldt 2016
Lån bogen på biblioteket eller i eReolen


Bogens forsideAltid tilgivelse af Anna B. Ragde
Så er der godt nyt til dem, der elskede Berlinerpoplerne og har spekuleret over, hvad der er sket med familien Neshov efter bruddet i ’Ligge i grønne enge’.
Rosinante, 2016. 327 sider
Originaludgave: Alltid tilgivelse, 2016. Oversat fra norsk af Rolf Stavnem – anmeldt 2017
De øvrige bøger i serien: Berlinerpoplerne, 2007. – Eremitkrebsene, 2007. – Ligge i grønne enge, 2008.
Lån bogen på biblioteket eller i eReolen


Bogens forsideBrooklyn af Colm Toíbín
Giv dig selv den gave at læse ’Brooklyn’ – vidunderlig, lavmælt psykologisk roman om at finde sine egne ben i verden, både den kendte og den ukendte.
At få chancen for at komme til New York når man er vokset op i den irske provins i 1950’erne er næsten som et eventyr. Men lidt et skræmmende eventyr, der udvikler sig til en kombination af Den grimme ælling og Askepot – og dog!
Tiderne skifter, 2011. 254 sider
Originaludgave: Brooklyn. 2009. Oversat fra engelsk af Jørgen Nielsen – anmeldt 2011
Lån bogen på biblioteket eller i eReolen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s