Anmeldelse: Søstre af Nina Belling

Bogens forside

Spændende skildring af livet på en sukkerplantage på Sankt Jan, set gennem to søstres øjne: den danske Susanna og hendes halvsøsters, mulatten Becca.

I 1792 rejser den unge Susanna ud for at slutte sig til sin far, der er plantageejer på Sankt Jan i Dansk Vestindien. Dengang var der uendelig langt fra det vindblæste Thys klitter til Caribiens tropiske varme og farverige skønhed. Hun betages af alt det eksotiske, træerne, blomsterne, fuglene – især kolibrien, hvis bevægelser hun forsøger at fastgøre på sin tegneblok, men hun generes af den fugtige varme. Hun generes også at skulle have selskab af sin personlige slave, den 12-årige Mintie, der skal passe hende op døgnet rundt. Mintie elsker sin nye Miss, der har foræret hende et rødt bånd, så om natten sover hun uden for døren for at passe på sin Miss.

Der er en anden, der passer på Susanna. Denne ved ikke, er at hun har en halvsøster, Damma Becca. For som alle slaveejere har hendes far også ret til slavekvindernes seksuelle ydelser. Damma Becca mødes ofte med sin far og har hans fortrolighed, men til hendes store sorg kun i hemmelighed.

Bogen fortælles skiftevis af Susanna og Becca, den blanke (hvide) og den mørke søster, og det er et genialt træk, den ene der ser det hele med nye øjne, mens den anden er dybt forankret i slavekulturen, dens overtro og overlevelsesstrategier. En dag opdager Susanna sammenhængen og er taknemmelig for at Becca passer på hende, for troskyldig som hun er, ved hun ikke hvor farerne er. Bare det, at der ikke er skumring, det bliver bælgmørkt på et øjeblik. Flere gange oplever Susanna, at hendes mørke søster hjælper hende ud af en svær situation, værst da de bliver fanget af en tropisk storm, der ændrer alt.

Hun chokeres over slavernes vilkår; hun har læst lidt om Rousseau og hans tanker om mennesket som frit væsen og er derfor glad for at stifte bekendtskab med sønnen på naboplantagen, den smukke, charmerende og kultiverede Adrian van Beverhout, ikke mindst fordi han også har læst Rousseau.

Med tiden går det dog op for Susanna, at faderen ikke har inviteret hende, fordi han savner hendes selskab, men fordi han indser fordelene ved at de to plantager fusioneres ved giftermål. Men det viser sig, at der er mange hemmeligheder i Adrians familie.

”Søstre” giver et godt billede af vor lidet glorværdige fortid som slave-og slavehandlende nation. Beskrivelsen af det ubarmhjertige plantageliv og bogens righoldige persongalleri får læseren til at føle sig som en del af den dramatiske historie. Jeg kan ikke anbefale ”Søstre” nok.

Året 1792 er behændigt valgt, da det var året hvor slavehandelen blev afskaffet, dog først med ikrafttræden i 1803. Bogen er bygget på Nina Bellings slægtshistorie. 

Nina Belling debuterede i 2000 med den historiske roman “Til en fremmed”, som jeg anmeldte til Litteratursiden, læs min anmeldelse her. Hun har siden skrevet flere bøger for børn og voksne.

Nina Belling: Søstre
Brændpunkt, 2020. 364 sider
Omslag: Søren Klok

Anmeldelsen bringes også på Litteratursiden

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s