Novemberbøger

Poppelallé i november“Året har 16 måneder: November,
december, januar, februar, marts, april,
maj, juni, juli, august, september,
oktober, november, november, november, november”
(Henrik Nordbrandt)

“At være født i november, har lagt en dæmper på mit liv” (Benny Andersen: Novemberblues)

Ja, november er som regel en mørk, kold og våd måned, og hvis man ikke er en præmatur, lallende juleidiot, kan den være svær at komme igennem. Men intet er så galt at det ikke er godt for noget – man kan nemlig bruge de mørke dage til at læse.
Hvis du mangler inspiration, linker jeg her til anmeldelser på bloggen, en titel for hvert af bogstaverne i månedens navn.
Ideen er lånt af den walisiske blog, Bookertalk, som har lånt den af en anden blog.


Bogens forsideN
Når kun tavsheden taler af Robert Goddard
Da Jonathan forlader skolen i 1968, får han et sommerjob i kaolinfirmaet Wren & Co og møder jævnaldrende fra Wren-familien – lidet anende at den skal præge ham resten af livet.
(anmeldt 2014)


Bogens forsideO
Oxfordmordene af Guillermo Martínez
Latinamerikansk litteratur er i dag meget andet end Gabriel García Márquez og Isabel Allende. Her er en noget usædvanlig krimi.
(anmeldt 2014)


Bogens forsideV
Vi er fem af Matias Faldbakken
Foruroligende og hårrejsende norsk bygd-noir roman
Da jeg havde læst sidste side af denne bog, gjorde jeg noget jeg sjældent gør: jeg udstødte en lyd – en krydsning mellem et gisp og et udråb!
(anmeldt 2020)


E
En dag vil vi grine af det af Thomas Korsgaard
Bliver alting godt, fordi man kommer til penge og får nye havemøbler? Tilsyneladende ikke. Endnu en stilsikker roman om livet på landet fra sidste års debutant
(anmeldt 2018)


M
Manden med træhatten af Jane Gardam
Hvis man ikke kan få den, man elsker, må man elske den, man kan få – det er hvad den unge Betty Macintosh må erkende i denne fremragende anden del af trilogien om Gamle Filth .
(anmedt 2017)


B
Bådehuset af Jon Fosse
Kammerspil i mol for tre forpinte sjæle; et trekantsdrama udvikles som temaer i et musikstykke, der gentages, udbygges og gentages indtil den ubønhørlige og uundgåelige slutning
(anmeldt 2011)


Bogens forsideE
En af os er morderen af Agatha Christie
10 mennesker alene på en ø, en efter en bliver de myrdet. Hvorfor? Og af hvem? For der ER ikke andre på øen. Uhygge og mistænksomhed stiger for hvert offer.
(anmeldt 2011)


R
Russeren er en der elsker birketræer af Olga Grjasnowa
Læseværdig roman om ungdom og identitet. Er man jøde eller aserbajdsjaner eller tysker eller russer eller …?
(anmeldt 2014)

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s