Anmeldelse: Pestens år af Daniel Defoe

pestens_aar📕📕📕📕
Øjenvidneskildring fra den store byldepest i London i 1665. Gennem fortællerens betragtninger over begivenhederne, myndighedernes tiltag og folks opførsel gives et levende billede af situationen i den pestramte by.

I årene 1665-66 blev London ramt af en byldepest, der dræbte mellem 75.000 og 100.000, dvs ca. 15%, af byens indbyggere. Denne katastrofe skildres af en borger, der valgte at blive i byen.

Han var ellers meget i tvivl om han skal slutte sig til sin bror og dennes familie, der gjorde som alle, der havde ressourcer til det, de forlod byen og søgte tilflugt på landet. Han  fortryder senere, men da var det for sent. Landsbyerne vil ikke have flere pestflygtninge, der meget vel kunne bringe smitten med sig.

Han tilbringer året med at gå rundt og betragte udviklingen, folks gøren og laden, samt myndighedernes foranstaltninger. Han snakker med folk, og kan f.eks. fortælle om en gruppe, der forlader Østlondon og søger nordpå – mod vinden for ikke at have pesten i ryggen, og deres forhandlinger med lokalbefolkningen i landsbyer, som i dag er en del af Storlondon.

Man forstår godt, at folk vil væk. F.eks. låste man syge familier inde i deres huse med politivagt uden for døren. Desværre kun fordøren, og mange flygtede i rædsel ud ad døre og vinduer på bagsiden af huset, når deres slægtninge og bofæller døde, og sørgede dermed for at sprede smitten.

Som man også kan læse i ‘Pesten i Bergamo’ af I.P. Jacobsen, søgte mange tilflugt i religionen, ville gøre aflad for de synder, der havde bragt denne ulykke over dem. Der var dermed også grobund for kvaksalvere.

Vores fortæller er en lidt selvretfærdig type, der til tider forsøger at gå i rette med andre, der ikke opfører sig fornuftigt, f.eks. sidder og søber på et værtshus – og holder dermed ikke afstand. Det slipper han ikke godt fra. Dengang ville folk også have deres liv tilbage.

Han er nogenlunde tilfreds med myndighedernes anvisninger, bl.a. hold jer for jer selv og bland jer ikke med andre (“social distancing” og “bobler”), mens han ikke billiger at holde folk indespærret i deres hjem under bevogtning, en opgave han en periode fik pålagt. Isolations-og karantæneperioder oversteg alt det, vi har oplevet under nærværende pandemi.

Mange mistede deres arbejde, da arbejdsgiveren var flygtet, men der fandtes “hjælpepakker”, magistraten hjalp, hvor den kunne, men almisser var nødvendige. Vor fortæller er da også meget tilfreds med de tilbageblivende velstilledes vilje til at hjælpe. Han er dog ikke tilfreds med de læger og præster, der lod deres patienter og menighed i stikken; faktisk hoverer han ret så meget, når de ved epidemiens afslutning vender tilbage og opdager, at de bliver boykottet.

Der er rigtig mange paralleller til den tid vi har levet i, siden COVID-19 landede hos os i marts 2020, og derfor meget tankevækkende læsning. Tiderne ændrer sig, men det gør vi mennesker nok ikke så meget, som vi tror.

Bogen bærer præg af megen research og indeholder mange statistikker over f.eks. smittede og døde i Londons sogne, men er af den grund ikke faglitteratur. Daniel Defoe er født ca 1660 og kan derfor ikke huske ret meget af pesten. Teorien er, at fortælleren, der signerer sig HF, er hans hans onkel, Henry Foe, hvis optegnelser forfatteren har benyttet som kilde. Originaludgaven udkom i 1722.

Bogen er stadig aktuel og kan læses af alle med interesse for, hvordan vi mennesker arter os i krisetider.

Den inspirerede Albert Camus til i 1947 at skrive ‘La Peste’ (da. ‘Pesten’, 1948). Og det er jo ikke en hemmelighed, at netop denne bog inspirerede Hanne Vibeke Holst til at skrive ‘Som pesten’ i 2017 – en skarp forudsigelse af den nuværende pandemi.

Trods emnet har det været en fornøjelse at læse denne bog, rent æstetisk er den et lille mesterværk. Enkel i linjerne og sågar med et pestgult læsebånd, der matcher titlen på omslaget. Det kan være svært at oversætte bøger med så mange århundreder på bagen uden at få oversættelsen til at lyde for altmodisch eller for moderne. Hans-Jørgen Birkmose har løst opgaven til kryds og slange, en meget ligefrem og letlæselig tekst.

Det samme kan man desværre ikke sige om indlæseren af lydbogsudgaven, der tilsyneladende ikke har haft nok tid til at forberede sig.

Daniel Defoe: Pestens år.
Hoff & Pousen, 2019. 269 sider.
Originaludgave: A Journal of the Plague Year, 1722.
Oversat af Hans-Jørgen Birkmose, som også har skrevet forordet.

Anmeldelsen er tidligere bragt på Litteratursiden den 27. april 2021

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s