Ny skønlitteratur – marts 2016

VintergækkerMånedens indlæg om nye titler ser anderledes ud, end det plejer; det lille hjem er ramt af et teknologisk nedbrud. Pc’en er gået i sort, og indlægget er udarbejdet på min iPad, og det har været lidt af en udfordring. Derfor er omtale af titlerne sakset fra forlagenes hjemmesider, der har ikke været overskud til personlig stillingtagen eller snagen i små forlags hjemmesider. 

Jeg – og pc’en – har en aftale med min private pc-wizzard på lørdag, og det er muligt at indlægget bliver shinet op derefter.

Det indlæg om de nyeste krimier, der er strandet i pc’en, når forhåbentlig også at blive publiceret inden Krimimessen, der i år finder sted 12.-13. marts – som sædvanlig i Fængslet i Horsens.

DANSKE TITLER

Bogens forsideZhong af Thøger Jensen

Bittersød historie om kærlighedsforviklinger, vedholdende livsdrømme og erindringens forunderlige kraft.

Udkommer 3. marts på Gyldendal

 

Bogens forsideMia af Malene Ravn

Mørk, intens, tæt, næsten klaustrofobisk skrevet roman om en dybt ensom kvinde

Udkommer 8. marts på Gyldendal

 

Bogens forsideJubilæum af Lotte Kirkeby Hansen

Novelledebut undersøger, hvad der sker med os, når vi mister – vores barndoms uskyld, vores elskede eller vores forestilling om det perfekte liv.

Udkommer 10. marts på Rosinante

Bogens forsideDigterne af Pejk Malinovski

En samling kloge og finurlige tekster om digtere – om de virkelige og de fiktive, de nulevende og de døde, de opfundne og de selvopfundne. Det er lige dele kunstnerportræt og menneskekundskab

Udkommer 17. marts på Gyldendal

Bogens forsideInvasionen af Madame Nielsen

En dannelsesroman om Europa og europæeren – den udvandrende og den invandrende – som noget, der aldrig har været, men først nu, ord for ord, skridt for skridt, er ved at komme til verden. Baseret på den virkelige historie om en kvindes grænseoverskridende vandringer i flygtningestrømmen.

Udkommer 31. marts på Gyldendal

Andet af interesse:

En hårnål klemt inde bag panelet af Søren Ulrik Thomsen. Udkommer 23. marts på Gyldendal (Essays)

Uforudsete hændelser af Hanne Richardt Beck. Udkommer 31. marts på Gyldendal

OVERSATTE TITLER

Bogens forsideMysteriernes allé af John Irving

‘Mysteriernes allé’ er historien om Juan Diego og om de ting, der hændte ham i hans fortid i Mexico, der pludselig kolliderer med hans fremtid. En aldeles fascinerende roman om skæbne og minder.

Udkommer 7. marts på Lindhardt & Ringhof

Bogens forsideManuel af Cathrine Knudsen

I en prosa, som er ekstremt lydhør over for det, som sker i og mellem mennesker, nærmer Cathrine Knudsen sig i denne roman de store spørgsmål: Hvad vil det sige at høre til? Hvad er identitet? Og hvad er omsorg i en verden, hvor maskinerne tager mere og mere over? … Manuel blev af kritikerne hyldet som en af de bedste litterære udgivelser i Norge i 2014 og blev ved samme lejlighed forudsagt til at blive Knudsen ultimative gennembrud som romanforfatter.  “I mine øjne er hun en af vor generations største forfattere.” – Karl Ove Knausgård til Dagsavisen

Udkommer 17. marts på Gyldendal

Bogens forsideForårets døde af Ralf Rothman

En dybt bevægende og uafrystelig anti-krigsroman fra en af Tysklands store fortællere. Den 17-årige dreng Walter bliver indkaldt som SS-soldat ved Østfronten i slutningen af 2. verdenskrig. Det er gennem hans perspektiv, historien udfolder sig. … “Med sin kraftfulde poesi hører Ralf Rothmann til blandt de vigtigste tyske forfattere og fortællere, og han er muligvis sin generations mest følsomme. Han bringer mesterligt tanker, bevægelser og lyde til live” – Frankfurter Allgemeine Zeitung

Udkommer 18. marts på Rosinante. Hedder muligvis ‘De dødes forår’

Bogens forsideSkæbne og hævn af Lauren Groff

En blændende fortælling om kærlighed, løgne og hemmeligheder i et tilsyneladende lykkeligt ægteskab. … “Lauren Groff er en forfatter med et sjældent talent, og ‘Skæbne og hævn’ er en skamløst ambitiøs roman, der leverer – med komedie, tragedie og velanvendt lærdom og umiskendeligt skær af talent hele vejen igennem.” – New York Times

Udkommer 23. marts på Lindhardt & Ringhof

Bogens forsideForberedelse til næste liv af Atticus Lish

Igennem Zou Lei og Skinners øjne og hjerteskærende skæbner blotlægges et moderne Amerika set fra samfundets udkant. Den amerikanske drøm vendes på hovedet i dette medrivende, rå og realistiske samfundsportræt, hvis dybeste, bankende hjerte er en inderlig kærlighedshistorie.

Udkommer 26. marts på Politikens Forlag

Andet af interesse:

Brudekjolen af Pierre Lemaitre. Udkommer 10. marts på Lindhardt & Ringhof

Klingsor af Torgny Lindgren. Udkommer 23. marts på Samleren

Vildmark af Ófeigur Sigurdsson. Udkommer 23. marts på Gyldendal

2 comments

  1. Tak for listen. Jeg kan supplere med to anbefalinger blandt marts måneds udgivelser, en dansk og en oversat (følg link for nærmere omtale):
    Uendelig muslinger af Sylvie Bocqui (udkom 3/3): En meget fin og meget fransk flimrende kollage af barndomserindringer
    Alting i et andet lys af Niels Knudsen (udkommer i dag 4/3): En samling pudsige, skæve, fantastiske fortællinger – udmærket underholdende.

Skriv en kommentar