Lige i tråd med sidste indlæg om James Joyce og klassikerlæsning blev jeg via Boghylden gjort opmærksom på bloggen The Broke and the Bookish. Folkene bag denne blog kører en tirsdagsleg, hvor de opfordrer til at lave Top-ti-lister – og det er jo lige mig. Jeg kan godt lide konceptet med begrænsede lister, for så må man jo overveje og prioritere. I denne uge er det klassikere, og jeg har valgt følgende, som jeg har læst en eller flere gange og holder meget af. Bøgerne er anført kronologisk, og der linkes til anmeldelse her på bloggen eller på Litteratursiden.
Jane Austen: Pride and Prejudice (England, 1813)
Denne bog forbinder jeg altid med min gamle veninde Ellen Kiehn, der elskede den over alt i verden. Da hun var anglofil og stærkt svagtseende, brugte vi megen tid på at finde en komplet indlæsning på engelsk til hende.
Bogen er filmatiseret et hav af gange, og det var som tv-serie jeg som stor pige stiftede bekendtskab med Elizabeth Bennett og hendes verden.
(Stolthed og fordom, 1929)
Emily Brontë: Wuthering Heights (England, 1847)
Historien om Cathy og Heathcliff på the Yorkshire Moors har fascineret mig siden jeg læste den første gang, kærlighedsromanen over alle kærlighedsromaner
(Stormfulde højder, 1919)
Se også min artikel om Brontë-søstrene
Gustave Flaubert: Madame Bovary (Frankrig, 1857)
En af de sommerklassikere, der lykkedes. Jeg mindes en dejlig lang sommer under parasollen i kolonihaven i selskab med den eventyrlystne Madame.
(Dansk, 1875)
George Eliot: Middlemarch (England, 1871-72)
George Eliots (egentlig Mary Ann Evans). Middlemarch kan læses for de fine sædeskildringer og det smukke sprog. En bog man kan dvæle ved.
(Dansk udgave, 1873)
Selma Lagerlöf: Gösta Berlings saga (Sverige, 1891)
”Præsten var ung, høj, slank og strålende skøn”, men desværre også noget fordrukken. Forfatterindens debutroman om den detroniserede præst, der flytter ind i Kavalerfløjen på Ekeby i Wärmland.
(Dansk udgave, 1892)
Thomas Mann: Der Tod in Venedig (Tyskland, 1912)
Et af de få eksempler på at filmatiseringen er lige så god som romanen, se filmen OG læs bogen!
(Døden i Venedig, 1913)
F. Scott Fitzgerald: The great Gatsby (USA, 1925)
Igen en klassiker, der er filmatiseret flere gange. Jeg ser stadig Jay Gatsby i Robert Redfords skikkelse, men jeg har endnu ikke set udgave med Leonard DiCaprio.
(Den store Gatsby, 1948)
Virginia Woolf: A Room of One’s Own (England, 1928)
En øjenåbner for mig, da jeg var meget ung. Jeg har stadig et gulnet udklip af Politikens anmeldelse fra marts 1974 liggende i min paperback-udgave, men da havde jeg allerede købt og læst bogen.
(Eget værelse, 1973, Sit eget værelse, 2013)
Doris Lessing: The Grass is Singing (England, 1950)
Mit første bekendtskab med hvad der skulle blive en af mine yndlingsforfattere
(Græsset synger, 1952)
Læs min nekrolog
Harper Lee: To Kill a Mockingbird (USA, 1960)
Denne bog betyder også en hel del for mig, ikke blot fordi det er en god bog, men fordi det var den første engelske bog, jeg læste, der ikke var Easy Reader. Jeg husker også filmen, især den passage, hvor Gregory Peck fortæller børnene at man skal ”put oneself in the other man’s shoes”. Det har altid været en god og enkel læresætning
(Dræb ikke en sangfugl, 1966)
Se, det var de ti. Blev jeg spurgt en anden dag, så listen måske anderledes ud. Men jeg kan stå inde for dem, og har dem alle – bortset fra Pride and Prejudice, af en eller anden grund. Men jeg har jo snart fødselsdag …
Se mine klassikerlister på Litteratursiden: 10 europæiske klassikere, 10 europæiske nyklassikere og 10 amerikanske klassikere
Bøgernes labyrint 