Man kan anmelde en oversat bog, men kan man også anmelde en oversættelse?
En af mine venner, der er oversætter, skosede mig for nogen tid siden, fordi jeg ikke havde omtalt oversættelsen eller oversætteren i en ellers meget rosende anmeldelse. Oversætteren er dog nævnt ved navn, og jeg skriver ”Nænsom og fin lille bog …”, og senere ”Det er en nydelse at læse Hans Keilsons lille kammerspil, og jeg kan kun håbe at der kommer mere i dansk oversættelse.” Det ville jeg nok ikke have skrevet, hvis bogen var dårligt oversat, så måske er det det nærmeste man kan komme på en positiv anmeldelse af en oversættelse.
Det er faktisk meget nemmere at anmelde en dårlig oversættelse, hvad jeg også har gjort et par gange, når oversættelsen har været tåkrummende dårlig – så dårlig at man stort set ord for ord kan oversætte tilbage til kildesproget.
Så fravær af omtale i en ellers rosende anmeldelse er måske bedre end ingenting?
I Dansk Oversætterforbunds webtidskrift, Babelfisken, skrev Ph.d.-studerende Miriam Vestergaard Kobbersmed fra Aarhus Universitet den 18. november 2014 et langt indlæg, der efterlyste en oversættelseskritik. Indlægget var interessant, men hvis alle anmeldere skulle følge hendes anvisninger, ville ingen bøger blive anmeldt. Ingen anmelder, hverken på aviserne eller de mange blogs, har tid eller evner til at udføre en længere lingvistisk undersøgelse af et værk.
Formålet med en anmeldelse er at fortælle potentielle læsere og købere af bogen, hvad det her er for noget, om det er en bog man vil bruge tid og penge på. Miriam Vestergaard Kobbersmed har dog ret i, at når man finder omtale af oversættelsen i en anmeldelse, er det ofte i ret stereotype vendinger, men kan det blive anderledes?
For at kunne vurdere en oversættelse kræves det, at anmelderen har adgang til originaludgaven og kendskab til kildesproget. Den i indledningen omtalte bog er oversat fra hollandsk, et af de mange sprog, jeg ikke mestrer. Må jeg så ikke anmelde bøger fra andre sprogområder end norsk, svensk, engelsk, tysk og spansk? Det vil udelukke anmeldelse af bøger fra en række sprogområder, for hvor mange flere end Murakamis oversætter vil være i stand til at vurdere oversættelsen?
Jeg har stor forståelse for, at oversætterne gerne vil have deres arbejde anerkendt, guderne skal vide at kun de færreste og flittigste bliver formuende i den branche. Vi står i stor gæld til de mange (flest) gode oversættere, der giver os mulighed for at læse bøger fra alle mulige lande, sprogområder og kulturer. Vi ville være et fattigere land, rent kulturelt, hvis vi ikke havde dem.
Men hvordan kan man så give dem den hæder, de fortjener? Et sted at starte er forlagene, som i stort omfang undlader at opgive oversætterens navn i forbindelse med bogen på hjemmesiden, det samme gælder saxo.dk, men de får jo oplysningerne fra forlagene. Det er derfor dejligt at se, at Skjødts Forlag placerer oversætterens navn på bogens forside.
Miriam Vestergaard Kobbersmeds indlæg
Anmeldelse af Komedie i mol af Hans Keilson, oversat af Aino Roscher
Anmeldelse af Elfenbenselefanten af Nerea Riesco
Anmeldelse af Tysk mesterskab af Richard Birkefeld og Göran Hachmeister
Bøgernes labyrint 
se fx anmeldelsen af genudgivelsen af McCarthy’s “Gruppen” i dagens Politiken ! her bliver der da gået til Hans Hertels “reviderede” oversættelse ! jeg må holde tungen lige i munden og skærpe pennen, når jeg “lige om lidt” anmelder til litteratursiden…
Den har jeg ikke set endnu
Er det mig, der er den skyldige? I så fald må jeg tilføje lidt: Jeg bad blot om navnet på oversætterne, for det kunne jeg ikke finde. Og ellers er jeg helt enig med dig. Man kan ikke forvente en oversættelseskritik i en anmeldelse, og man kan SLET ikke bruge Miriam Kobbersmeds artikel som anmelder. Kun, hvis man selv skriver om oversættelseskritik. Da jeg efterlyste navne på oversætterne hos dig, havde jeg lige set på Politikens Forlags hjemmeside, hvor ingen oversættere var nævnt. Og forlagene forpligter sig endda til – i deres kontrakter med oversætterne – at nævne oversætterens navn i forbindelse med markedsføring o.l. Aviserne kan også glemme det i deres anmeldelser.
Og det gider vi ikke. 😉
Nej, Allan, det var ikke dig, men en af dine kolleger, der efterlyste omtale af oversætteren i anmeldelsen af Aino Roschers fine oversættelse af Komedie i mol. Uden hendes fremragende arbejde, ville jeg jo ikke have haft den fine læseoplevelse. Din kommentar forleden fik mig blot til at tænke på, at jeg længe har villet skrive dette indlæg. Det er så gjort. Og selv om jeg ikke altid nævner oversættelsen i mine anmeldelser her på bloggen, nævner jeg altid oversætteren .
Du har ret, det er en ting som ofte bliver overset. Men uden at have læst originalen, er det nærmest umuligt, at anmelde oversættelsen, og det er nu sjældent, at jeg har læst begge. Rigtig fint indlæg, som sætter fokus på nogle man ofte glemmer, men som har så stor indflydelse på den endelige læseoplevelse!
Tak, Sidsel
Jeg vil mene, at du til dels har ret. Jeg nævner oversætteren/oversættelsen, hvis jeg synes der er gjort et mindre godt stykke arbejde. Og det er måske ikke helt i orden, er jeg kommet til at tænke på, efter at have læst dit indlæg. De burde jo på en eller anden måde også få ros, hvis der er gjort et godt stykke arbejde. Og det skyldes jo, at oversættelsen næsten er et lige så stort stykke arbejde, som dét selve forfatteren har lavet. 🙂
Om det er noget jeg vil tænke mere over i mine anmeldelser fremover ved jeg ikke, men du har helt sikkert givet mig noget at tænke over! 🙂
/www.mitbogunivers.blogspot.com